Danmarks Frie Forskningsfond satser på 15 unge forskertalenter

Formålet med Dansk ERC-støtteprogram er at stille unge, fremragende forskertalenter endnu stærkere ved deres næste ansøgning til ERC-bevillinger og dermed styrke deres muligheder for at få støtte til deres forskning. Med de 15 nye bevillinger er forhåbningen fra Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelsesformand, David Dreyer Lassen, at forskernes idéer får mulighed for at blomstre med en af de eftertragtede bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd:
- Som en del af forskningens fødekæde klæder vi danske forskere på til at komme ud i Europa og hente vigtig funding hjem. Som offentlig fond skal vi turde satse på ideer - på de klogeste, mest nysgerrige hoveder, der tager forskningen i nye retninger og lader ideerne knopskyde. Det giver et springbræt til en exceptionel karriere og gavner hele samfundet.
For at modtage denne støtte fra DFF er det en forudsætning, at man tidligere har ansøgt om bevilling fra ERC. De 15 bevillinger er givet ad tre omgange i løbet af 2020 til projekter på tværs af forskningsområder, som tidligere er blevet vurderet blandt de bedste af ERC, men som endnu ikke har modtaget en ERC-bevilling.
Det europæiske nåleøje kan være vejen til stjernerne
I starten af december uddelte Det Europæiske Forskningsråd ERC Consolidator Grant. Her fik ni forskere ved danske universiteter en bevilling. Seks af disse er forskere, som tidligere har fået støtte fra DFF.
DFF’s danske ERC-støtteprogram sigter mod at hjælpe yngre forskere til at få støtte fra henholdsvis ERC Starting Grant og ERC Consolidator Grant. Begge ERC-virkemidler løber over fem år. Førstnævnte starter på 1,5 millioner euro og gives til forskere, som har mellem to og syv års forskningserfaring siden færdiggørelse af deres Ph.d. ERC Consolider Grant består af en bevilling på op til 2 millioner euro og gives til ansøgere med 7-12 års forskningserfaring siden færdiggørelse af deres Ph.d.
ERC udbyder også større virkemidler, hvor målgruppen er seniorforskere (ERC Advanced Grant) eller store tværvidenskabelige projekter (ERC Synergy Grant).
Fakta
Det Europæiske Forskningsråd modtager ansøgninger fra hele verden, men forskningen udføres i EU eller i lande, der har Association Agreements.
Det Europæiske Forskningsråd kigger efter videnskabelig ekspertise på tværs af forskningsområder.
I 2020 modtog Det Europæiske Forskningsråd 3272 ansøgninger til ERC Starting Grant og 2506 ansøgninger til ERC Consolider Grant.
Succesraten ligger på omkring 13 procent ved begge bevillinger.
Kontakter
David Dreyer LassenBestyrelsesformand
Tlf:51 33 97 13david.dreyer.lassen@sodas.ku.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkMads de WolffFuldmægtig
Tlf:7231 8436mdw@ufm.dkBilleder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
148,6 mio. kr. støtter forskning i psykiatrien20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt knap 148,6 mio. kr. fordelt blandt 29 forskere under temaet ’Psykiatriforskning’. De nye forskningsprojekter skal styrke de faglige miljøer på tværs af det samlede psykiatriområde og bidrage til bedre forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
Ti skolarstipendier åbner forskningens verden for studerende19.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ti studerende fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser har modtaget samlet ca. 1,7 millioner kroner til videnskabeligt arbejde fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Årets Originale Idé: Dengang man kunne forsvinde7.11.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen for Årets Originale Idé går til Johan Heinsen fra Aalborg Universitet. Han kortlægger fortidens flugtforsøg fra stat eller arbejdsgiver med hjælp fra kunstig intelligens, og giver dermed nyt indblik i en tid, der dannede staten Danmark, som vi kender den i dag. Prisen overrækkes af fondens protektor, H.M. Dronning Mary.
Nye forskningsprojekter skal sætte skub i den grønne omstilling4.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
21 nye forskningsprojekter ser dagens lys med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under teamet ’Grøn forskning’. 145 mio. kr. er uddelt og går bl.a. til projekter inden for forskning i økolandsbyer og udvikling af mere effektive og robuste afgrøder.
53 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens29.10.2025 09:00:23 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter otte nye forskningsprojekter inden for temaet ’Forskning i kunstig intelligens’. 53,4 mio. kr. går til forskning med fokus på ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens, som skal stille Danmark stærkere i den internationale konkurrence om udvikling af kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
