Danmarks Frie Forskningsfond opslår midler til original, fri forskning
4.6.2021 15:30:27 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Fra i dag kan idérige forskere begynde at holde øje med fristerne for forskningsmidler fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med det nye opslag af frie midler vil DFF i 2022 uddele midler til originale, perspektivrige forskningsideer af ypperste kvalitet, der er udtænkt og igangsat af forskerne selv.
Forskere kan søge om midler til forskningsprojekter, der kan udføres ved internationale forskningsmiljøer som DFF-International Postdoc, til eliteprogrammet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder og til nye forskningsidéer gennem programmerne DFF-Forskningsprojekt 1 og det lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 eller en række mindre virkemidler under flere af Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd. Opslaget gælder ansøgninger, der indsendes til ansøgningsfristerne efterår 2021 (E2021) og forår 2022 (F2022).
Se det fulde opslag her - E2020 og F2022
See call for proposal in English here - A2021 and S2022
»Længe leve videnskaben«
2020 var i høj grad et år, hvor forskningens og videnskabens var i rampelyset. Statsminister Mette Frederiksens ”længe leve videnskaben”-citat fra nytårstalen 20201/21 er gået hele den videnskabelige verden rundt og sætter velfortjent spotlys på den store indsats, som forskningsmiljøerne yder til gavn for hele samfundet. Bestyrelsesformand for DFF Maja Horst udtaler:
»Især vigtigheden af den frie forskning er kommet i fokus som følge af pandemien; vi har set det med vaccineteknologierne i 2020, hvor årtiers ubundet grundforskning i mRNA (budbringer-ribonukelinsyre) blev nøglen til mRNA-vaccinernes succes. Vi ved, at netop de gode rammer for den risikovillige og konkurrenceudsatte forskning er noget af det, der kan skabe nybrud og åbne nye horisonter for erkendelse og viden.«
Med Danmarks Frie Forskningsfonds nye opslag af frie midler prioriteres den frie forskning i alle dele af den videnskabelige verden til gavn for samfundet som hele. Med bevillinger på 3,3 mio. kr. i gennemsnit får forskere mulighed for at afprøve deres idéer. Maja Horst uddyber: »Det er ofte netop her i den frie, originale forskning, at helt nye resultater dukker op til gavn for samfundet og for den langsigtede opbygning af kapaciteten i dansk forskning.«
|
Fakta om DFF
|
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundKommunikation og presse
Tlf:72318931kmbv@ufm.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkMaja HorstBestyrelsesformandDanmarks Frie Forskningsfond
Tlf:20 28 68 66majho@dtu.dkBilleder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye internationale postdoc-bevillinger skal udvikle næste generation af forskertalenter5.3.2026 08:30:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 40 millioner kroner til 19 forskere gennem ’DFF-International Postdoc’. Med bevillingerne får forskere tidligt i karrieren mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt ved en forskningsinstitution i udlandet og styrke deres faglige kompetencer.
Støtte til samfundsvidenskabelig og klinisk forskning26.2.2026 11:41:07 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler under virkemidlerne ’Forskningsophold i udlandet’ og ’Delestillinger. Derfor skal to samfundsvidenskabelige forskere nu på forskningsophold i udlandet, mens fem klinikere får mulighed for at forske ved siden af deres arbejde på et landets hospitaler.
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
