Danmarks Frie Forskningsfond opslår midler til forskning i grøn omstilling, tidlig indsats og økonomiske regneprincipper
20.3.2020 08:45:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør opslaget af midler til tematisk forskning 2020 som en del af den politiske aftale af 6. november 2019 om fordeling af forskningsreserven i 2020.
Opslag af Tematiske Midler 2020 (pdf)
335 millioner kroner til grønne idéer
Forskere kan søge om 335 millioner kroner til originale idéer, der kan bidrage til den grønne omstilling, herunder løsninger der adresserer klima-og naturudfordringerne.
Midlerne skal styrke vækstlaget af forskere, opbygge kapaciteten i de forskningsfaglige miljøer og bidrage til nye forskningsgennembrud inden for den grønne omstilling.
Danmarks Frie Forskningsfond introducerer, som en del af udmøntningen, en ekstraordinær mulighed for at søge et såkaldt Forskningsprojekt 3 på op til 8,3 millioner kroner og med en forskningsperiode på op til fem år for at fremme tværvidenskabelig forskning.
Pressemeddelelse: Grønne idéer får ekstraordinær mulighed hos Danmarks Frie Forskningsfond
50 millioner kroner til forskning i økonomiske regneprincipper og tidlige indsatser
Midlerne skal bidrage til den samlede indsats med at udvikle de økonomiske modeller, herunder inddrage effekter af investeringer i velfærd samt klima, natur og miljø.
20,7 millioner kroner skal udmøntes til Effekter af tidlige indsatser og skal fremme forskning, der kan bidrage til at dokumentere effekten af forskellige former for tidlige og forebyggende indsatser, som kan understøtte børn og unges trivsel, udvikling og læring.
Der er samtidig behov for anvendelsesorienteret forskning, der kan kvalificere viden om effekten af forskellige tidlige og forebyggende indsatser. Det har prioritet, at den forskningsindsats også inddrager de praksisorienterede forskningsmiljøer.
29,5 millioner kroner skal udmøntes til Arbejdet med udvikling af de økonomiske regneprincipper til at belyse de samfundsøkonomiske effekter af hhv. velfærdsinvesteringer og klima, natur og miljø.
Formålet er at fremme ny viden som fagligt belæg for at videreudvikle de økonomiske modeller og regneprincipper.
Tematiske virkemidler
Midlerne vil kunne søges inden for de beløbsgrænser og krav, der er i Forskningsprojekt 1 og Forskningsprojekt 2, som er velkendte virkemidler i Danmarks Frie Forskningsfond.
Derudover vil det være muligt at søge Forskningsprojekt 3 af op til fem års varighed på et beløb mellem 4.300.000-8.300.000 ekskl. overhead til temaet Grøn omstilling.
Ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet www.e-grant.dk senest torsdag den 11. juni 2020 kl. 12.00.
Kontakter
Bestyrelsesformand, professor David Dreyer Lassen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 5133 9713, e-mail: david.dreyer.lassen@econ.ku.dk
Enhedsleder Hanne Haarup Thomsen, tlf. 72 31 84 28, e-mail: hht@ufm.dk
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.
Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse
DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.
249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude-Forskningsledere24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
40 forskere får nu mulighed for at forfølge deres egne forskningsidéer og styrke deres rolle som fremtidens forskningsledere. Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-projekter.
296 millioner kroner til fri, nytænkende forskning6.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter 48 nye forskningsprojekter med samlet 296 mio. kr. Her skal forskerne blive klogere på alt fra forbedring af kemoterapi, omdannelse af CO2 til værdifulde kemikalier til udvikling af digitale infrastrukturer til statslige tjenester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
