Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond modtager flere ansøgninger

Del
Ansøgertallet til forskningsmidler stiger i 2018. Samlet får fonden godt 13 procent flere ansøgninger sammenlignet med året forinden.

2.379 ansøgninger. Så mange modtog Danmarks Frie Forskningsfond i 2018, hvilket er 276 flere end i 2017.

Samlet søgte ansøgerne om 8,194 milliarder kroner, hvoraf 1,179 milliarder kroner blev bevilget. Målt på beløb er fondens succesrate i 2018 dermed på ca. 14 procent.

Det skriver fonden, der netop har offentliggjort sin årsrapport for 2018.

I 2018 steg fondens finanslovsbevilling, dels fordi den for første gang skulle uddele en sum på 103 millioner kroner til politisk prioriterede forskningstemaer - ud over de penge fonden normalt uddeler til den frie forskning.

Disse særlige midler alene stod for 154 ekstra ansøgninger i 2018.

- Samtidig kom der i 2018 også lidt ekstra penge til den frie forskning. Og jeg tror, det har medvirket til at motivere flere forskere til at søge støtte til deres forskningsideer, siger David Dreyer Lassen, der er bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

Sidste år fik Danmarks Frie Forskningsfond m.fl. udarbejdet en analyse, der undersøgte forskernes ønsker til deres næste forskningsbevilling.

Over 80 procent svarede, at størrelsen på deres næste ideelle forskningsbevilling var under 10 millioner kroner.

- Det harmonerer med størrelserne på vores forskningsprogrammer, idet alle vores bevillinger er under denne grænse. Det er glædeligt, at vi i fonden kan være med til at gøre en forskel i forskningsverden og kickstarte ny forskning til glæde for samfundet, siger David Dreyer Lassen.

Sideløbende med stigningen i finanslovsbevillingen og det stigende antal ansøgninger er også antallet af bevillinger steget. Dermed uddelte fonden 414 bevillinger i 2018 mod 360 i 2017.

Årsrapporten 2018 for Danmarks Frie Forskningsfond blev offentliggjort dags dato. Den fulde rapport kan opleves her.

Kontakter

Pressemedarbejder Mikkel Linnemann Johansson, mljo@ufm.dk, 72 31 89 31

Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye