Danmarks første PFAS-testcenter får adresse i Korsør

Virksomheder, som udvikler teknologi, der kan fjerne PFAS, får i fremtiden helt nye muligheder for at teste deres teknologi på brandskolen i Korsør, som var centrum for Danmarks første sag om forurening med PFAS. Det er resultatet af en ny aftale mellem Slagelse Kommune, Region Sjælland og Slagelse Brand og Redning, som tirsdag blev underskrevet af alle parter. Aftalen betyder, at brandskolen nu får status af PFAS-testcenter, og dermed bliver det muligt for virksomheder og vidensinstitutioner at bruge arealerne ved brandskolen til at opbygge viden om og teste nye metoder og teknologier, som kan rense vand og jord for PFAS.
- Forureningen med PFAS er ikke kun et problem i Korsør. Det er et internationalt problem, som der skal findes løsninger på. Derfor er jeg glad for, at vi nu i samarbejde med Region Sjælland kan gøre brandskolen til centrum for udvikling af PFAS-løsninger samtidig med, at vi understøtter erhvervsudviklingen, siger borgmester Knud Vincents (V).
Knudepunkt for viden om PFAS
Meningen er, at det nye testcenter skal give mulighed for at teste nye teknologier, men testcentret skal også skabe rammerne for et bredere samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner om udvikling af nye løsninger. Med samarbejdet bliver det Region Sjællands opgave at facilitere virksomheder og vidensinstitutioner, som ønsker at benytte det nye testcenter.
- Håndtering af PFAS kræver udvikling af nye løsninger og teknologier, og det er nødvendigt, at vi som myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder sammen. Det skal vi for borgernes og for miljøets skyld. Med etableringen af testcentret i Korsør skaber vi et knudepunkt for samarbejde og viden om PFAS, hvor der udvikles løsninger, der både kan hjælpe lokalt i Korsør, og som kan bruges andre steder i Danmark og internationalt, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Komme samfundet til gode
Som en del af aftalen stiller Slagelse Brand og Redning brandskolen og øvelsespladsen til rådighed for virksomheder og vidensinstitutioner.
- Vi vil gerne være med til at finde nye løsninger på PFAS-problemet, og derfor stiller vi selvfølgelig vores grund til rådighed. Jeg håber, at det kan være med til at gøre noget ved forureningen hos os, men lige så meget, at vi kan medvirke til at udvikle nye løsninger og teknologi, som kan komme hele samfundet til gode, siger beredskabschef Michael Djervad.
Det nye testcenter forventes at kunne slå dørene op for de første ”gæster” til næste år.
Kontakter
Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune, 20 45 97 98
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Michael Djervad, beredskabschef hos Slagelse Brand og Redning, 51 64 45 86
Billeder


Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere speciallæger tættere på folk i Region Sjælland5.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre nye specialister indenfor hudlægehjælp, psykiatri og ørelægehjælp er på vej til Region Sjælland. Derudover får regionen nu også sin første privat praktiserende plastikkirurg.
Region Sjælland udbygger den regionale bus- og banebetjening4.11.2025 17:48:22 CET | Pressemeddelelse
Flere afgange, kortere rejsetid og bedre forbindelser til uddannelse og arbejde bliver virkelighed for borgerne i Region Sjælland. Regionsrådet har netop vedtaget trafikplanen for 2026, som fastholder den nuværende bus- og togtrafik og samtidig tilføjer en række forbedringer – på trods af stigende udgifter. Det er den sidste plan fra Region Sjælland, inden regionen bliver til Region Østdanmark i 2027.
Region Sjælland er klar med økonomisk gulerod til praktiserende læger4.11.2025 17:32:06 CET | Pressemeddelelse
Nye praktiserende læger tilbydes fremover op til over en million kroner i ryggen for at åbne ny klinik i regionen. Også nuværende læger får en økonomisk gulerod.
Første spadestik til Region Østdanmark4.11.2025 15:06:21 CET | Pressemeddelelse
Formanden for Regionsrådet i Region Sjælland har taget første spadestik til udvidelsen af Regionsrådssalen i Sorø for at gøre plads til alle medlemmerne af Regionsrådet i Region Østdanmark.
Ny vicedirektør til Holbæk Sygehus3.11.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Isager Rabøl bliver ny vicedirektør med lægefaglig baggrund på Holbæk Sygehus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
