Danmarks første kommunale grundlovsceremoni afholdt

Med faste håndtryk til to nye danske statsborgere blev Danmark første kommunale grundlovsceremoni afholdt mandag på Hvidovre Rådhus.

Ceremonien, som alle kommuner skal holde for at byde nye danske statsborgere velkommen, blev afholdt i fællesskab mellem Hvidovre og Københavns Kommuner.

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man efter at have bestået indfødsretsprøven medvirker i en grundlovsceremoni.

Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere det nye statsborgerskab med et håndtryk fra en repræsentant fra kommunalbestyrelsen, samt at ansøgeren skal skrive under på at ville overholde Grundloven og grundlæggende danske værdier og retsprincipper.

”Jeg er stolt over at have været en del af den første kommunale grundlovsceremoni i Danmark. At blive dansk statsborger ved indfødsret er ikke noget, man har krav på. Det er noget man gør sig fortjent til. Derfor er det en rigtig god ceremoni, der fejrer, at der har været en vilje og en indsats fra borgerens side for at blive danske statsborger”, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecillia Lonning-Skovgaard (V).

Grundlovsceremonien mandag var i princippet ekstraordinær.

Udlændinge- og integrationsministeren har givet dispensation til, at Hvidovre og Københavns Kommuner kunne fremrykke en fælles grundlovsceremoni for to borgere, hvis børn fylder 18 år inden for en måned efter ikrafttrædelsen af det lovforslag om indfødsret, som de pågældende borgere er optaget og står på.

Børnene kunne dermed også blive danske statsborgere gennem deres forældre, og det skal man være umyndig for at kunne blive.

Kommunerne har ansvaret for at afholde grundlovsceremonier mindst to gange om året. Ceremonierne skal finde sted tidligst en måned efter og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af en lov om indfødsrets meddelelse.

Borgeren skal deltage i ceremonien senest 2 år efter lovens vedtagelse, og statsborgerskabet er først gældende, når man har skrevet under.

Hvis man ikke overholder fristen, men fortsat ønsker at få dansk statsborgerskab, skal man indgive en ny ansøgning.