Danmarks første klimatårn indvies i dag

22.3.2017 09:06 | Keingart

Del

Mål, vej og leg med solen, vinden og regnen, når landets første klimatårn i dag bliver indviet i Høje-Taastrup

Høje Taastrup får i dag et nyt vartegn, når Danmarks første Klimatårn bliver indviet. Som et gyldent lyn skyder tårnet 16 meter op fra mulden og tilbyder en unik klimaoplevelse kombineret med markant arkitektur.

Klimatårnet er et såkaldt ´bynaturrum´, et nyt koncept for friluftsliv og naturformidling i danske byer, som støttes af Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden. Tårnet formidler bynaturen på en nytænkende måde med fokus på nedbør, sol, vind og temperatur.

Her handler alt om klima og energi.

I observationsrummet øverst i tårnet kan de besøgende aflæse produktionen af strøm fra vindturbinen og solcellerne på taget, og de kan selv producere energi. Energien lagres i et batteri, som driver tårnets belysning og installationer. Klimatårnet er derfor 100 procent selvforsynende med energi.

Vandet fra tårnets tag lander i en stor tank, og bliver herfra enten ledt ned i tårnets bund hvor det driver en vandturbine eller, på udvalgte tidspunkter, pumpet ud i forstøvere som skaber kunstige skyer under observationsrummet.

”Klimatårnet retter de besøgendes opmærksomhed mod himlen og formidler viden om vejr, vind og klimafænomener, som udgør en stor del af den natur, der omgiver os til daglig. Naturvidenskabelig læring bliver her kropslig og nærværende”, siger partner Flemming Overgaard fra arkitektfirmaet Keingart.

Fra toppen af tårnet er der fri udsigt til alle fire verdenshjørner, og besøgende kan selv observere sol, skyer og vind. Samtidig kan de faktuelle forhold aflæses på tekniske målere for regnmængde, vindstyrke , lufttryk og solhøjder.  

Klimatårnet er et naturvidenskabeligt vartegn for området tæt på Høje Taastrup Station og især for den lokale Gadehaveskole, der er en naturvidenskabelig profilskole.

Klimatårnet er finansieret af Lokale- og Anlægsfonden, Friluftsrådet og områdefornyelsen i Gadehavekvarteret. Det er tegnet af arkitektfirmaet Keingart Space_Activators med Sonnichsen Arkitektur som underrådgiver.

Kontaktperson:
Flemming Overgaard Keingart
Gothersgade 11
1123 København K
Mobil: +45 3118 0121
fo@keingart.com
www.keingart.com

Billeder

Information om Keingart

Keingart
Gothersgade 11
1123 København K

+45 3118 0121http://www.keingart.com

Følg pressemeddelelser fra Keingart

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.