Danmarks forbrug af kul er styrtdykket på ét år
27.11.2018 07:17:31 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
I 2017 var det lidt mindre klimabelastende at bruge strøm og varme i de danske virksomheder og husstande. Det viser seneste udgave af Energistyrelsens årlige energistatistik. Forbruget af kul til produktion af varme og elektricitet er faldet med 25,5 pct. på blot ét år. Tallet svinger fra år til år, alt efter, hvor meget vedvarende energi vi producerer og benytter, men tendensen er klar. Kul er hastigt på vej ud af det danske energimix.
”Det er gode nyheder, at energi fra kul er faldet mere end en fjerdedel i 2017. Selvom der er udsving fra år til år, viser det, at det går den rigtige vej med omlægningen af de kulfyrede kraftværker og regeringens mål om at få sendt kullene på livslang pension inden 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Den afgørende faktor i det kraftige fald i forbruget af kul er omlægningen til biomasse i de centrale kraftvarmeværker. Dertil kommer en stigning i vindenergi i 2017 i forhold til 2016.
Vedvarende energi stiger og CO2-udledning falder
Det samlede forbrug af vedvarende energi mm. er vokset tilsvarende og steget med 11,4 pct. fra 2016 til 2017. Samtidig er CO2-udledningerne fra vores energiforbrug faldet med 6 pct. i takt med, at energiforbruget i højere grad er kommet fra vedvarende energikilder.
”Tallene taler deres tydelige sprog. Når det lykkes os at erstatte kul med vedvarende energi, så udleder vi også mindre CO2. Og i 2017 er tallene så markante, at der ikke er nogen tvivl om, at udviklingen går i den rigtige retning for vores klima,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Sammenlignet med 1990 er de korrigerede CO2-udledninger faldet med 38,3 pct.
Læs alle tal i Energistyrelsens Energistatistisk for 2017
Fakta
Siden 2010 er kulforbruget reduceret med 60 pct.
Siden 1990 er kulforbruget reduceret med 74 pct.
Kontakter
Christian Lietzen, +45 41 72 38 76, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum