Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 80 mio. kr. til at styrke udbuddet af kvalificeret arbejdskraft
25.4.2019 07:51:08 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse

Danske virksomheder oplever i stigende grad udfordringer, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Øget digitalisering betyder, at virksomhederne efterspørger flere medarbejdere med naturvidenskabelige kompetencer – de såkaldte STEM-kompetencer. Samtidig stiller den digitale og teknologiske udvikling på arbejdsmarkedet fortløbende nye krav til medarbejdernes kompetencer. Analyser peger på, at jo lavere uddannelsesniveau et job kræver, jo større er sandsynligheden for, at netop det job bliver automatiseret.
Det er særligt de små og mellemstore virksomheder, som må gå forgæves i jagten på de rigtige medarbejdere. Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i alt 80 mio. kr. til at styrke udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. De 80 mio. kr., som fordeles på to indsatser, er målrettet både unge og voksne samt ledige og beskæftigede, der ønsker at gennemføre en ny uddannelse.
Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis:
Den hastige udvikling inden for teknologi, automatisering og digitalisering udfordrer virksomhederne, der i stigende omfang efterspørger digitale og tekniske kompetencer. Hvis danske virksomheder fortsat skal kunne konkurrere, er vi nødt til at hæve uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og fokusere på løbende efteruddannelse for både unge og voksne. Det er helt afgørende, at kompetencerne i arbejdsstyrken harmonerer med virksomhedernes behov.”
To indsatser
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter i alt 80 mio. kr. til at styrke kvalificeret arbejdskraft via erhvervs- og videregående uddannelser. Midlerne er fordelt på to selvstændige indsatser, som begge er finansieret af midler fra EU’s Socialfond og decentrale erhvervsfremmemidler:
1) En indsats målrettet unge, der øger søgning til og gennemførsel af erhvervsuddannelserne. Der er afsat 50 mio. kr. til denne indsats.
2) En indsats, der skal bidrage til, at ansatte i virksomheder og ledige får løftet deres formelle uddannelsesniveau. Der er afsat 30 mio. kr. til denne indsats.
Begge indsatser ligger inden for rammerne af Strategi for decentral erhvervsfremme 2019 og tilrettelægges, så de tager højde for virksomhedernes behov og udfordringer.
Fakta
- Information, elektronisk ansøgningsskema og praktiske informationer vedrørende indsatserne findes her:
- Indsats 1: Flere unge i erhvervsuddannelse: https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/flere-unge-i-erhvervsuddannelse
- Indsats 2: Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregående uddannelser: https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/erhvervsfaglig-uddannelse-voksne-og-videregaaende-uddannelser
- Tirsdag den 7. maj 2019 holder Erhvervsstyrelsen informationsmøde om de to indsatser. Mødet afholdes på Hotel Scandic i Silkeborg kl. 13-15. Tilmeld dig her: https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/tilmelding-informationsmoede-om-kvalificeret-arbejdskraft
- Fristen for at indsende ansøgning til begge indsatser er 24. juni 2019.
- Ansøgninger forventes behandlet på mødet i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 24. september 2019. Herefter vil ansøgere få tilsagn eller afslag.
Kontakt
Hvis du er potentiel operatør og vil vide mere om indsatsen, herunder hvordan du søger, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Merete Woltmann, tlf. 3529 1374, mail: merwol@erst.dk.
Du kan læse mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse her: www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk
Nøgleord
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
