Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: 48 mio. kr. skal styrke udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet
Den aktuelle krise kan gøre det endnu sværere for borgere med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet at holde fast i deres job, og samtidig kan et nyt job have endnu længere udsigter end normalt. Derfor åbner Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu en ansøgningsrunde, der er målrettet forløb til at indsluse og fastholde borgere på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse.
Bestyrelsesmedlem og administrerende direktør i BM Silo Dorte Zacho Martinsen siger om indsatsen:
”I bestyrelsen er vi opmærksomme på, at virksomhederne som følge af COVID-19 kan være udfordrede af indtægtsnedgang og afskedigelser, som kan gøre, at overskuddet til at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet er mindre end før krisen. Men jeg ved – også fra min egen virksomhed - at det giver værdi for både virksomheden og dens ansatte at gøre en indsats. Derfor åbner vi ansøgningsrunden nu og håber, at gode projekter på tværs af hele landet vil søge”.
Midlerne, der blandt andet kommer fra EU’s Socialfond, kan søges til både landsdækkende og lokale projekter, og bestyrelsen håber, at alle typer aktører vil søge. Tidligere er socialfondsmidlerne gået til projekter som VirksomhedsPorten, der igennem en særlig indslusningsmodel i socialøkonomiske virksomheder har hjulpet en række borgere i beskæftigelse. Heidi Refsgaard Steensen fra VirksomhedsPorten hilser bestyrelsens indsats velkommen:
”Midlerne fra Socialfonden har gjort det muligt for os at hjælpe borgere på kanten ind på arbejdsmarkedet. Hos os ser vi netop, at den sociale inklusion i virksomhederne bidrager til forretningen og har en positiv social effekt for både borgeren og virksomhedens ledelse og øvrige ansatte. Med den nye indsats er jeg sikker på, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil kunne hjælpe endnu flere borgere og socialøkonomiske virksomheder på vej”.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsatte allerede sidste år midler til social inklusion. Dengang gik midlerne til projekter, der skal hjælpe sårbare unge igennem en uddannelse og videre ud på arbejdsmarkedet. Med den nye inklusionsindsats ønsker bestyrelsen at få flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet indsluset eller fastholdt i deres nuværende stillinger, at få dem tilknyttet ordinær beskæftigelse og at få styrket de socialøkonomiske virksomheder.
Puljen er åben for ansøgninger frem til den 20. oktober 2020.
Fakta om indsatsen
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter op til 47,9 mio. kr. til indsatsen, hvoraf 31,9 mio. kr. kommer fra EU’s Socialfond, mens 16 mio. kr. kommer fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
- Operatører kan søge støtte til følgende indsatser:
Indslusnings- og fastholdelsesforløb til arbejdsmarkedet
- Det forventes, at primært interesseorganisationer, foreninger og socialøkonomiske virksomheder vil søge som operatører.
- Målgruppen for indsatsen er personer, der ikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet uden en støttende indsats.
- Fristen for at indsende ansøgning er den 20. oktober 2020 kl. 12.00.
Kontakt
Kontakt os, hvis du vil vide mere om indsatsen, herunder hvordan du søger.
Sandra Winther Gandrup
Telefon: 3529 1794
Email: sangan@erst.dk
Anna Gete Villefrance
Telefon: 3529 1271
Email: AnnVil@erst.dk
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet13.11.2025 08:13:03 CET | Pressemeddelelse
Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
