Danmarks eneste specialmesse for camping sprænger rammerne og flytter ud af Aalborg
19.12.2019 12:24:50 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Danmarks store specialmesse, CAMPING AALBORG, der afvikles for 11. gang af Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår fra 10.-12. januar, teltpløkkerne ned et helt nyt sted. Specialmessen er vokset sig for stor til de fysiske rammer i AKKC, og flytter ud af byen og har valgt en ny fastliggerplads i det store idræts- og kulturcenter Gigantium i Aalborg Øst. Det samlede udstillingsareal øges med 50 procent til 13.600 kvm fyldt med alskens ferie- og friluftsherligheder. Flere end 100 udstillere vil være klar til at præsentere de mange tusinder besøgende for det nyeste inden for campingvogne, autocampere, telte og campingudstyr.
Hvad end du har en forkærlighed for primitiv vildmarkscamping eller foretrækker et mere bekvemt autocamper-liv, er der masser af inspiration at hente på Danmarks eneste specialmesse på feltet. Campingmessen, bliver det den hidtil største til dato, og afspejler tidens behov for det behagelige men simplere liv i naturens favntag. Og for at kunne få plads til de mange campingvogne, autocampere og telte rykkes messen for første gang nogensinde ud af de vanlige rammer i AKKC og ind i det store idræt- og kulturcenter, Gigantium, der blandt andet rummer en sportshal på 11.000 kvadratmeter.
Små og store campingvogne
– og alt derimellem
I rækken af udstillere vil blandt andre Aabybro Camping & Fritid præsentere en campingvogn af mærket Kabe til en værdi af svimlende 850.000 kr., som måler intet mindre end 12 meter. Fokus på specialmessen er dog langt fra kun på de ekstravagante campere, mange udstillere viser langt billigere muligheder og simplere løsninger til det herlige udeliv.
TV2-Mogens kommer forbi
Ud over at blive præsenteret for det nyeste inden for campingvogne og campingudstyr byder årets campingmesse på foredrag og præsentationer, hvor der er masser af inspiration af hente, mens der er planlagt konkurrencer og en større skattejagt for de yngste.
Tv-journalist Mogens Jørgensen lægger også vejen forbi for at underholde og sætte stemningen i vejret. Den folkekære journalist er særlig kendt for det præmierede TV2 Nord-program ”Mogens kom forbi”, hvor Mogens Jørgensen kører Nordjylland tyndt for at finde skønne, glade og livsbekræftende personlige historier.
CAMPING AALBORG finder sted fredag 10. januar kl. 12-18, lørdag 11. januar kl. 10-17 og søndag 12. januar kl. 10-17 i Gigantium på Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg.
Yderligere information om messen kontakt messe- og udstillingschef i AKKC, Else Herfort, på tlf. +45 9935 5518.
Kontakter
Nicolaj HolmDirektør
Tlf:6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC ansætter ny økonomichef11.3.2026 08:11:22 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har ansat Emilie Bundgaard Jensen som ny økonomichef. Den 31-årige nordjyde kommer med solid ledererfaring og indgår samtidig i AKKC’s ledergruppe.
Ledelseskonference tiltrækker tunge profiler29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har fundet det tunge skyts frem til Jyllands nye ledelseskonference, Leading Forward 2026. Programmet tæller en række markante profiler, blandt andet Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, Casper Kirketerp-Møller, titelløs leder for Clever, og Daria (Dasha) Krivonos, CEO i Instituttet for Fremtidsforskning.
AKKC leverer CO2-rapport på EU-formandskabet i Aalborg12.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har for første gang udarbejdet en komplet CO2-rapport på et eksternt arrangement – sommerens danske EU-formandskabsarrangementer i Aalborg. Rapporten blev for nylig overrakt til Europaminister Marie Bjerre af AKKC-direktør Nicolaj Holm og markerer et vigtigt skridt mod mere gennemsigtighed og bæredygtighed i møde- og konferencebranchen.
AKKC ansætter ny teknisk chef med international erfaring2.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
AKKC henter Maiken Sparshott til Aalborg som ny teknisk chef med ansvar for at bestride og udvikle området teknik og drift. Maiken Sparshott kommer med solid international erfaring indenfor afvikling af store konferencer og events.
Ekstra mange besøgende lagde vejen forbi årets DanFish-messe9.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tre dage har det strømmet til med gæster fra hele 49 forskellige lande til DanFish International i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Mens AKKC melder om en fremgang i besøgstallet, fremhæver udstillere og gæster også stadig messen som værende ”the place to be” i branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


