Online  Partners

Danmarks eneste SEO-konference trækker fulde huse

Del
Den 19. januar løber den eneste konference om søgemaskineoptimering i Danmark, SEOday, af stablen for anden gang med 18 oplægsholdere, hvoraf flere talere er anerkendte navne fra USA og England.
Ifølge Rune Hansen bliver content marketing en af de vigtigste metoder til at lægge grundlaget til en effektiv strategi for søgemaskineoptimering. Foto: PR.
Ifølge Rune Hansen bliver content marketing en af de vigtigste metoder til at lægge grundlaget til en effektiv strategi for søgemaskineoptimering. Foto: PR.

Evnen til at få sin virksomheds hjemmeside til at ligge øverst på en Google-søgning er blevet en videnskab, der ikke længere kun kræver stærk teknisk ekspertise, men i lige så høj grad kreativitet og forretningsforståelse. OnlinePartners har sammen med IBA Erhvervsakademi Kolding arrangeret konferencen SEOday, der giver et bredt udsnit af SEO-branchen mulighed for at dele viden. SEOday finder sted den 19. januar på Hotel Comwell Kolding og byder på i alt 18 lærerige oplæg fordelt på tre spor med forskellige sværhedsgrader.

– Intentionen med konferencen er at udvide vidensniveauet om SEO hos virksomheder i Danmark. Derfor har vi inviteret en række dygtige branchekollegaer til at komme og tale sammen med os på konferencen. Eventet er for alle, der gerne vil lære nye SEO-tricks på både begynder, mellem og højt niveau og dermed tiltrække flere kunder. SEO udvikler sig konstant, og hvis virksomhederne vil være med forrest digitalt, kræver det, at de er up to date med det nyeste inden for search marketing, fortæller Rune Hansen, CEO i OnlinePartners.

De 18 foredrag varierer meget, og deltagerne kan for eksempel se Grosen Friis fra OnlinePartners fortælle om, hvordan du forbedrer dit websites synlighed i Google med strukturerede data eller lære om de seneste mobilteknologier af specialisten Henrik Bondtofte.

SEO-superstjerner

Dagens to hovedtalere er Jon Cooper og Larry Kim, der henholdsvis sparker dagen i gang og giver det afsluttende oplæg. Larry Kim er grundlægger og Chief Technology Officer i WordStream Inc., mens Jon Cooper er hjernen bag amerikanske Point Blank SEO.

– Begge talere er højt specialiserede indenfor SEO og har hver deres fokus på denne disciplin. Larry Kim skal tale om brugerdata og vil dele resultaterne af en række helt friske SEO-tests med os. Jon Cooper vil fortælle om et andet stort kapitel, nemlig linkbuilding. Han vil i sit oplæg komme med konkrete tips til, hvordan man kan styrke sin virksomhed i Googles øjne og skabe mere trafik på sit website, lyder det fra Rune Hansen.

Interessen for konferencen har været enorm, og billetterne blev hurtigt revet væk af både store og små virksomheder. Ifølge Rune Hansen skyldes succesen det brede udbud af talere:

Mange virksomheder har savnet et stort SEO-event, der ikke blot leverer nogle få personers eller et enkelt bureaus syn på søgemaskineoptimering. Med SEOday tilbyder vi et nuanceret billede af SEO anno 2017, hvor en lang række specialister, der normalt er konkurrenter, går til talerstolen og deler deres bedste tips.

Dagen sluttes af med tapas og vin, hvor alle deltagende får mulighed for stille uddybende spørgsmål til de mange talere og ikke mindst networke med øvrige deltagere.

Nøgleord

Kontakter

Rune Hansen
CEO, OnlinePartners
(+45) 26 74 01 09
rune@onlinepartners.dk

Billeder

Ifølge Rune Hansen bliver content marketing en af de vigtigste metoder til at lægge grundlaget til en effektiv strategi for søgemaskineoptimering. Foto: PR.
Ifølge Rune Hansen bliver content marketing en af de vigtigste metoder til at lægge grundlaget til en effektiv strategi for søgemaskineoptimering. Foto: PR.
Download
Grosen Friis, partner i OnlinePartners og en af Danmarks skarpeste til teknisk SEO, holder oplægget: Strukturerede data og semantisk SEO: Sådan optimerer du mod web 3.0. Foto: PR.
Grosen Friis, partner i OnlinePartners og en af Danmarks skarpeste til teknisk SEO, holder oplægget: Strukturerede data og semantisk SEO: Sådan optimerer du mod web 3.0. Foto: PR.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Online Partners

Online  Partners
Online Partners
Fredensgade 7
6000 Kolding

+45 71 99 10 50https://www.onlinepartners.dk/

OnlinePartners, der er blandt Danmarks største search marketing-bureauer, specialiserer sig i at omsætte søgepotentiale til branding og omsætning for ambitiøse virksomheder og webshops, primært via Google. Bureauet har på få år skabt over 20 nye arbejdspladser på sine kontorer i Kolding og Aarhus. www.onlinepartners.dk

Følg pressemeddelelser fra Online Partners

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Online Partners

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye