Boligsiden.dk

Danmarks billigste villaer koster under 100.000 kroner

Del

Du skal ikke forvente overdådig luksus eller bare almindelig vedligehold i Danmarks billigste villaer. Til gengæld koster de under 100.000 kroner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.dk.

Foto: Mette Hesser
Foto: Mette Hesser

Er økonomien stram efter en julemåned efterfulgt af januarudsalg, kan et boligkøb blive en udfordring. Men det behøver ikke at være en millionudskrivning at købe en bolig. Danmarks billigste villaer koster nemlig under 100.000 kroner, og priserne starter helt nede ved 85.000 kroner. Her får du fire vægge og et tag på egen grund, men meget mere skal du ikke forvente. De meget lave priser afspejler nemlig husets stand, men har du en håndværker gemt i maven, kan du gøre et godt køb.

”Danmarks billigste villaer er ikke i verdens bedste stand, men netop derfor kan du få dem til kvadratmeterpriser på helt ned til 636 kroner. At rive et gammelt hus ned kan være billigere end at renovere det. Det kan derfor være et fint alternativ til en byggegrund, fordi der er indlagt vand og varme, og ofte er der også anlagt en have, så du har et godt udgangspunkt for dit nye hjem”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Top 5: Danmarks billigste villaer

1. Langøvej 22, 4900 Nakskov http://www.boligsiden.dk/salg/861459484

Danmarks billigste bolig er en etplansejendom, der kræver en kærlig hånd, som der står i boligpræsentationen. Så har man vist heller ikke sagt for meget, men er du frisk på en omgang renovering, kan du få en dejlig bolig ud af ejendommen her. 

2. Sakskøbingvej 43, 4880 Nysted http://www.boligsiden.dk/salg/912345925

Hyggelig bolig, der efter en omgang knofedt og kærlighed kan blive dit nye hjem. Giv huset en overhaling indendørs, og mal stakittet ved vejen – så har du en fin, lille villa. 

3. Nørhå Byvej 7, 7752 Snedsted http://www.boligsiden.dk/salg/149600537

Drømmer du om en tilværelse tæt på Vesterhavet og Nationalpark Thy, kan du få en billig bolig netop her. Huset er fra 1917, og her skal der også gøres en indsats for at få det opdateret til nutidens standarder, men så har du en bolig med super beliggenhed tæt på naturen. 

4. Smedegade 21, 6440 Augustenborg http://www.boligsiden.dk/salg/166803197

Vil du kaste dig ud i et projekt lidt ud over det sædvanlige, er der en oplagt mulighed på Als, hvor denne fredede ejendom ligger. Dette romantiske bondehus venter på en ejer, der vil give det den helt store svingom i samarbejde med Sønderborg Kommune og Kulturarvsstyrelsen. 

5. Vietsvej 3, 3760 Gudhjem http://www.boligsiden.dk/salg/157580894

Her får du en god stor grund på 1.613 kvadratmeter og en ældre ejendom med garage og længer. Også her er der tale om et håndværkertilbud til total renovering. 

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Mette Hesser
Foto: Mette Hesser
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum