Danmark vil stoppe tilbagerulning af Vejpakken
12.3.2021 05:58:52 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Lastbilchauffører skal sikres ordentlige arbejdsvilkår, når de kører på EU’s landeveje samtidig med, at der sikres fair og lige konkurrence i transportbranchen på tværs af EU's grænser. Det er målet med EU's vejpakke, der blev vedtaget den 9. juli 2020. Men nu har syv medlemslande anlagt 15 sager ved EU-domstolen i forsøget på at få dele af Vejpakken annulleret. Det er eksempelvis cabotage-regler, herunder karensperioden, forbud mod lange hvil i lastbilen og krav om, at lastbilen skal vende hjem til virksomhedens etableringsland hver ottende uge.
De 15 sager er anlagt mod Rådet og Europa-Parlamentet, og sagerne omhandler emner, som er centrale prioriteter for Danmark. Derfor intervenerer Danmark i alle 15 sager til støtte for Rådet og Europa-Parlamentet ved proceduren ved EU-domstolen.
- EU's vejpakke skal sikre, at europæiske chauffører har ordentlige forhold, når de passer deres arbejde i alle EU-lande. Det handler om helt basale ting som overnatningsmuligheder og chaufførers muligheder for, at komme hjem til deres familier hver fjerde uge. Derudover skal Vejpakken også sikre, at der er fair og lige konkurrence på de europæiske veje, således at de transportvirksomheder, som passer på deres chauffører ikke bliver overhalet af virksomheder, der ikke sørger for ordentlige vilkår for deres ansatte, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Danmark har frist den 12. marts for at tilkendegive ønsket om at intervenere i de 15 sager.
- Vi har kæmpet for, at Vejpakkens indhold skal sikre gode rammevilkår for chaufførerne og fair og lige konkurrence. Derfor vil vi også intervenere i alle 15 sager, selvom det ikke er hver dag, at Danmark går ind i så mange sager på en gang. Det var en lang og sej - men vigtig - kamp at få vedtaget Vejpakken, og vi går nu fuldtonet ind i den juridiske kamp for at undgå, at den bliver undermineret, siger ministeren.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum