Danmark verdensmester i publikum ved U19VM floorball i Frederikshavn
PRESSEMEDDELELSE UDSENDT PÅ VEGNE AF Floorball Danmark, Frederikshavn Kommune og Sport Event Denmark
Aldrig tidligere har der været så mange tilskuere til et U19VM for herrer som i denne uge i Frederikshavn. Det vurderer det Internationale Floorball Forbund, IFF. Sammenlagt har der været 18.316 tilskuere i løbet af turneringen, hvilket er omkring 2.000 flere end i 2013 i Hamborg.Tallene er opgjort for hver kamp. I alt blev der spillet 36 kampe af de 16 deltagende nationer. Det danske landshold spillede sig tilbage i verdens top 8 efter en formidabel indsats.
Et internationalt ungdomsmesterskab med højt sportsligt niveau og stor publikumsinteresse i en VM-kulisse giver lyst til mere. Det siger formanden for Floorball Danmark, Steen Houman:
”Tillykke til Sverige. Tillykke til det danske landshold. Tillykke til floorball. Fra min side skal der lyde en kæmpe tak til alle, der bakket op enten som tilskuere og alle vores frivillige. U19 VM vil give os som organisation værdifuld erfaring. Ambitionen er, at Floorball Danmark skal være værter for et EM eller VM på seniorniveau. Uden Floorball Danmarks gode partnere Sport Event Denmark, Arena Nord og Frederikshavn Kommune havde vi ikke kunnet løfte opgaven. Sammen har vi løftet opgaven og med 16 lande her til VM for U19 har det været en fornøjelse at være værter.”
Partnerne bag VM’et ser ligeledes tilbage på et velafviklet mesterskab:
”Floorball og Frederikshavn rimer, og det så vi endnu en gang ved dette U19 VM for herrer. Udover spændende kampe i Arena Nord, så gav omgivelserne også en positiv oplevelse for alle dem, der ikke var hardcore fans, men kom for også at få en festlig dag,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Værtsbyen, Frederikshavn, har en klar strategi om at tiltrække og afvikle store, internationale mesterskaber sammen med forbund og Sport Event Denmark. Alene i år er byen således vært for to VM’er, hvor det første var VM i floorball og til december er det VM i håndbold for kvinder.
”Vi elsker at have gæster, der skaber stemning og glæde i vores kommune. Det har været en fornøjelse at være værtsby for U19 VM og opleve det fællesskab, der er omkring floorballsporten – både på og udenfor banen. Vi er klar til nye værtskaber, der skaber liv og glæde i byen,” udtaler borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.
Spillere, hold og tilskuere nævner alle, at Arena Nord var den perfekte kulisse for VM’et. Per Malmberg, direktør i Arena Nord er glad for de gode tilbagemeldinger og siger:
”At være vært for et VM er kæmpestort, og så i floorball - som hører til i byen. Det har været en fest at se de mange glade spillere og medrejsende fans - Arenaen har vist sig fra sin bedste side. Samtidigt har vi skabt to Arenaer i samme hus, det har givet en god og fortættet stemning. Stor anerkendelse af vores mange ansatte som har ydet en kæmpe indsats for at sikre succesen. Og så konstaterer jeg at eventtrekanten fungerer - Dansk Floorball Forbund - Sport Event Denmark og Frederikshavn som værtsby, det er en fornøjelse at være en del af.”
Kontakt:
Steen Houman, formand, Floorball Danmark. Mobil 30 84 12 35
Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark. Mobil 40 31 48 55
Per Malmberg, direktør, Arena Nord. Mobil 28 55 04 80
FOTOS til redaktionel brug: https://www.flickr.com/photos/iff_floorball/52857454412/in/dateposted/
U19VM i floorball blev afviklet i Arena Nord i Frederikshavn fra onsdag 26 april til søndag 30 april. Floorball Danmark afviklede mesterskabet i samarbejde med Frederikshavn Kommune og Sport Event Denmark for det internationale floorballforbund, IFF.
De 16 hold var: Tjekkiet, Finland, Letland, Polen, Sverige, Schweiz, Tyskland, Slovakiet, Danmark, Estland, Østrig, USA, Norge, Slovenien, Australien og Singapore.
Verdensmestre: Sverige. Sølv: Schweiz. Bronze: Finland
Danmark blev nr. 8 efter nogle meget flotte kampe, og spillede sig således op i A-gruppen
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comInformation om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Dansk sejr ved Host City Awards: VM ishockey hædret med international pris2.12.2025 20:31:58 CET | Pressemeddelelse
Danmark cementerer sin position som en førende værtsnation for internationale sportsbegivenheder. Ved Host City Awards 2025 i Glasgow løb VM i Ishockey i Herning med sejren i kategorien Most Sustainable Event, mens Copenhagen Sprint nåede til finalen i kategorien Excellence in Infrastructure & Delivery.
To store sportsevents i finalen til internationale priser26.11.2025 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
To store, internationale sportsevents, begge afviklet i Danmark i 2025, er netop blevet shortlistet til årets Host City Awards - VM Ishockey i Herning og World Tour cykelløbet, Copenhagen Sprint. Vinderne offentliggøres den 2 december i Glasgow.
Verdens største cykelløb samlet i København: Topmøde cementerer Danmarks position som international cykeldestination21.11.2025 11:24:33 CET | Pressemeddelelse
København dannede i denne uge rammen om det internationale topmøde for verdens største cykelløb, da Association Internationale des Organisateurs de Courses Cyclistes (AIOCC) afholdt sit årlige møde med deltagelse af løbsdirektørerne bag bl.a. Tour de France, Giro d’Italia og La Vuelta a España.
Unik mulighed for interviews med cykelløbs topfolk10.11.2025 14:36:15 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION Cykelløbs’ topfolk samles i København – mulighed for interviews med direktørerne bag verdens største cykelløb.
2025 UEC Trials European Championships: Spektakulært EM Bike Trial i Aarhus8.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde havde Danmark æren af at være vært for Europamesterskabet i Bike Trial. Mesterskabet i den spektakulære ekstremsportsdisciplin foregik på Aarhus Ø og bød på sport i verdensklasse og stor opbakning fra et imponeret, internationalt publikum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
