Danmark vaccinerer alt for få borgere mod influenza
9.10.2018 11:03:02 CEST | sundhed.dk | Pressemeddelelse

Danmark er langt fra målet om at vaccinere minimum 75 procent af alle borgere over 65 år mod influenza. Sidste år blev kun 44 procent af de danske borgere på 65 år eller ældre vaccineret, viser en analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Personer over 65 år har en øget risiko for, at få alvorlige følger af influenza, og derfor tilbydes de hvert år fra den 1. oktober gratis vaccine mod influenza.
De øvrige risikogrupper, som også tilbydes gratis vaccine mod influenza, tæller kronisk syge, mennesker med et BMI over 40 og gravide i andet og tredje trimester.
I følge en analyse fra PLO vaccinerede praktiserende læger sidste år mere end en halv million patienter mod sygdommen. Vaccinationen tilbydes også hos apotekerne.
Vaccinen som kan være med til at forebygge influenza, skal gives hvert efterår, og har til hensigt at tilføre komponenter fra virus, så kroppen kan danne antistoffer mod virus uden at gennemgå sygdommen. På den måde kan man forebygge sygdommen eller lette forløbet, hvis man bliver udsat for smitte.
På sundhed.dk kan du logge ind med NemID og se en oversigt over dine vaccinationer, ligesom du selv kan registrere dine vaccinationer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til følgende risikogrupper:
- Personer der er 65 år eller ældre
- Førtidspensionister
- Kronisk syge
- Svært overvægtige med et BMI over 40
- Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor lægen vurderer at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Gravide i andet og tredje trimester
Du kan læse meget mere om influenzavaccinen på sundhed.dk
Billeder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

