DI - Dansk Industri

Danmark udfordrer New York City til at tænke mere cirkulært

Del
Fire ud af fem produkter i USA bliver kun brugt én gang, inden de smides ud. Og i New York City bliver kun 17 % af alt affald genanvendt. Danske virksomheder vil over de kommende år bidrage med ideer til, hvordan newyorkerne kan blive bedre til at tænke cirkulært og skabe løsninger, som kan mindske mængden af affald og øge genanvendelsen. Det vil ske på Circular City Week New York, som i dag blev lanceret af DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

Circular City Week New York finder første gang sted i begyndelsen af marts næste år. Men planen er, at temaugen skal gentages hvert år.

- Danmark er verdensførende inden for udvikling af løsninger med et cirkulært aftryk. Vores håb er, at vi kan engagere og inspirere virksomheder, beslutningstagere og almindelige borgere i New York. Vi vil gerne gå forrest og synliggøre, at cirkulær økonomi er relevant inden for fødevarer, mode og design, det byggede miljø og e-handel, siger Karsten Dybvad.

DI’s administrerende direktør lancerede planerne om en årlig uge med fokus på cirkulær økonomi på Climate Week NYC. Det skete under overværelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen.

Cirkulær økonomi handler om at udnytte ressourcerne bedre til glæde for forbrugere, virksomheder og kloden. I omstillingen til cirkulær økonomi er der fokus på bedre intelligent design af produkter og at skabe nye forretningsmodeller og genanvende materialer, så de fastholder en høj værdi.

For virksomhederne gælder det om at gentænke både design, produktion, salg og forbrug, så ressourcerne kan bruges igen og igen.

- I Danmark har vi stærke traditioner for at udvikle grønne løsninger, og mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at levere cirkulære løsninger. Det er dem, vi kan brede ud til en by som New York, hvor både borgere og politikere har en stærk interesse i denne dagsorden, siger Karsten Dybvad.

New York Circular City Week bliver arrangeret Danish Cleantech Hub - et samarbejde mellem Dansk Industri (DI) og State of Green.

New York Circular City Week har sin egen hjemmeside: www.circularcityweek.com

 

Følg os på:

    

Kontakter

DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad træffes via Louis Funder, Generel Manager DI USA, på mail LFK@DI.DK eller tlf. (+1) 202 813 2276

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye