KvinfoKvinfo

Danmark svigter kvinder i Mellemøsten

Del

Besparelser lukker projekter, der styrker kvinders rettigheder.

Fra KVINFOs samarbejde med Det Kongelige Kunstakademis Designskole og et kollektiv af kunsthåndværkere i Marrakech i Marokko. Projektet har resulteret i et bedre livsgrundlag for kvinderne, vigtig international erfaring for de designstuderende og nære personlige kontakter.

Verden over mister kvinder og piger rettigheder hver dag. Alligevel vælger Danmark nu at fjerne en stor del af sin støtte til kvinders rettigheder i den region i verden, der har den ringeste ligestilling. Med dagens udmelding om samlede besparelser på 60 millioner kroner i Danmarks udviklingsprojekt Det Arabiske Initiativ rammes næsten 10 års arbejde med at styrke kvinders rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika.

”Støtten til ligestilling og kvinders rettigheder er en støtte til de kræfter, der bygger op og er med til at forebygge, at kaos breder sig yderligere i regionen. Ligestilling er blandt de stærkeste faktorer i at fremme både en stabil, demokratisk udvikling og økonomisk vækst. Mellemøsten og Nordafrika har desperat brug for begge dele,” siger KVINFOs direktør Nina Groes.

Med forslaget til finansloven, der kraftigt øger de allerede voldsomme besparelser på udviklingsstøtten med yderligerer 1,8 mia. bliver Det Arabiske Initiativ nu halveret og er nede på 140 millioner kroner. KVINFOs arbejde med kvinders og pigers vilkår og rettigheder i regionen er blevet skåret med næsten en fjerdedel(23%).

Forebyggelse af børneægteskaber, træning af kvinder i politisk deltagelse og arbejde for bedre muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet er alle blandt KVINFOs indsatsområder. Nu skal en del af de indsatser vælges fra.

Status i regionen er lige nu at andelen af ægteskaber, hvor pigen er mindreårig, på to år er tæt på at være fordoblet blandt syriske flygtninge i Jordan. Næsten hver tredje brud er nu et barn. I det egyptiske parlament er kun to procent af medlemmerne kvinder. I Jordan er antallet af kvinder på arbejdsmarkedet og dermed uafhængige af at blive forsørget 13 procent. 

”De partnere vi arbejder med er blandt de progressive og demokratiske kræfter i den arabiske verden. Det er kræfter, som i forvejen er trængt, og som har brug for vores opbakning,” siger Nina Groes.

Regeringen har flere gange været ude og fremhæve ligestilling og kvinders rettigheder som et centralt indsatsområde for dansk udenrigspolitik. Også Det Arabiske Initiativ får pæne ord med på vejen fra regeringspartiet. Alligevel har man altså valgt at skære dybt i ligestillingsarbejdet i Mellemøsten.

Pressehenvendelse: Niels Bak Henriksen 50 76 33 82

Nøgleord

Billeder

Fra KVINFOs samarbejde med Det Kongelige Kunstakademis Designskole og et kollektiv af kunsthåndværkere i Marrakech i Marokko. Projektet har resulteret i et bedre livsgrundlag for kvinderne, vigtig international erfaring for de designstuderende og nære personlige kontakter.
Fra KVINFOs samarbejde med Det Kongelige Kunstakademis Designskole og et kollektiv af kunsthåndværkere i Marrakech i Marokko. Projektet har resulteret i et bedre livsgrundlag for kvinderne, vigtig international erfaring for de designstuderende og nære personlige kontakter.
Download

Information om Kvinfo

Kvinfo
Kvinfo
Christians Brygge 3
1219 København K

33 13 50 88http://kvinfo.dk/
KVINFO er Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. De seks bogstaver står for Køn, Viden, Information og Forskning.

Følg pressemeddelelser fra Kvinfo

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvinfo

Kvindelige folketingspolitikere: Vi udsættes for digital chikane8.3.2018 06:00pressemeddelelse

Grove skældsord, nedgørende kommentarer om udseende, vægt og køn og regulære trusler om drab og voldtægt. Kvindelige folketingspolitikere på tværs af partierne beretter om tilsvininger og trusler på de sociale medier i en interviewundersøgelse, som Amnesty International og KVINFO har lavet. De to organisationer bruger 8. marts til at sætte digital chikane på dagsordenen for at sikre, at kvinders sikkerhed på internettet styrkes.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum