Danmark styrker hjælpen til Niger markant
Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, er i denne uge i Niger. Her lancerer han sammen med H.K.H. Kronprins Frederik samt Nigers præsident Mohamed Bazoum officielt det nye udviklingslandeprogram på 800 millioner kroner for 2023-2027 samt en ny uddannelsesstøtte på 120 millioner kroner.
Dan Jørgensen siger:
“Sahel er en konfliktfyldt region på tærsklen til Europa. Med mærkbare konsekvenser af klimaforandringer, stigende ustabilitet og irregulær migration har Danmark en stærk interesse i at være engageret i Sahel. Niger er ét af de lande i Afrika, der har allermest brug for vores hjælp, og som gør en forskel i regionen. Niger er et af verdens allerfattigste lande og kæmper massivt med konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig er Niger en central aktør i Sahel-området i håndteringen af migrationsstrømme og kampen mod terror. Derfor styrker vi vores fokus på Niger med et nyt landeprogram.”
Over de seneste år er samarbejdet i Sahelregionen blevet svært. Mali og Burkina Faso har oplevet militærkup. I Mali har Wagner-gruppen vundet indpas. Terrorgrupper som al-Qaeda og Islamisk stat hærger i landområderne.
I en region, hvor demokrati er under pres, er Niger det eneste af vores samarbejdslande, der har gjort demokratiske fremskridt. Situationen i Niger er skrøbelig, men også en spirende demokratisk udvikling, der kan tjene som inspiration for andre. Niger har er også en tæt allieret i Afrika i at stå vagt om en international retsbaseret orden i blandt andet FN.
Danmark kan under besøget også lancere et bidrag på 120 millioner kroner til uddannelse via en fond i Niger, som støtter implementering af regeringens egen uddannelsessektorplan.
”Uddannelse er afgørende for landet fremtid. Alle børn har ret til en uddannelse og specielt pigerne har i Niger brug for at der gøres mere for at sikre deres skolegang” tilføjer Dan Jørgensen.
Samtidig lanceres også ny humanitær støtte på 201,6 millioner kroner til landene i den centrale Sahel-region, herunder Niger, for at imødekomme stigende humanitære behov forårsaget af ustabilitet og klimaforandringer.
Dan Jørgensen siger: ”Vi har også fokus på de voksende humanitære behov i regionen som følge af den ekstreme sikkerhedssituation, stigende fordrivelse og klimaforandringer. Den nye humanitær bistand fokuserer på at beskytte de mest sårbare grupper og sikre adgang til blandt andet fødevarehjælp, vand og sanitet, sociale ydelser samt styrket lokalt beredskab og tilpasning mod klimaforandringer.”
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
BAGGRUND
Det bilaterale landeprogram: Danmark har siden 1974 haft et tæt og bredspektret bilateralt partnerskab med Niger. Det langvarige udviklingssamarbejde er kendetegnet ved et fokus på fattigdomsbekæmpelse, styrkelse af demokratiske værdier og forbedring af levevilkår for de mest sårbare. Det nye bilaterale udviklingssamarbejde beløber sig til 800 mio. kr. for perioden 2023-2027, hvilket er en forøgelse på ca. 30 % i forhold til tidligere landeprogram, og har tre strategiske mål:
- Styrket stabilitet og forebyggelse af konflikter, fordrivelse og irregulær migration (165 mio. kr.)
- Tilpasning til klimaforandringer og øget modstandsdygtighed (440 mio. kr.)
- Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling (185 mio. kr.)
Ekstra uddannelsesstøtte (120 mio. kr. over tre år): Den ekstra uddannelsesstøtte kanaliseres via Nigers multidonorfond for uddannelse. Fonden er oprettet af Nigers regering og har til formål at styrke Nigers ejerskab og koordineringen af den internationale bistand til uddannelsessektoren. Det danske bidrag støtter således Nigers ambitiøse uddannelsespolitik.
Humanitær støtte til Sahelregionen (201,6 mio. kr. i 2023): Dansk humanitær bistand har fokus på at imødekomme udfordringer med klima- og konfliktrelateret fordrivelse. Støtten har fokus på brede beskyttelsesindsatser og adgang til basale services for sårbare grupper, herunder fordrevne, kvinder og piger, forbedring af fødevaresikkerhed, ernæring og adgang til vand og sanitet, beskyttelsesudfordringer samt styrket modstandsdygtighed for sårbare lokalsamfund. Støtten gives via. FN (UNHCR, UNFPA, UNICEF, WFP), Internationalt Røde Kors (ICRC) og danske civilsamfundspartnere med strategiske partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark styrker samarbejdet med Kroatien ved åbning af nyt erhvervsprojekt29.10.2025 12:04:35 CET | Pressemeddelelse
Den 29. oktober rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til den kroatiske havneby Rijeka for at åbne Rijeka Gateway, der skal bidrage til at styrke EU's sikkerhed og forsyningskæder.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn28.10.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00 Fra regeringen deltager statsministeren. Følgende emner er på dagsordenen: Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025
Udenrigsministeren ledsager Kongeparret til statsbesøg i Letland28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under besøget forventes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også at mødes med repræsentanter fra den lettiske regering.
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers13.10.2025 11:50:04 CEST | Nyhed
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers on tackling climate change and implementing the Paris Agreement commitments.
Joint statement: Shadow Fleet Task Force11.10.2025 02:06:09 CEST | Nyhed
On October 8, 2025, Canada and Denmark convened a meeting of the Shadow Fleet Task Force.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
