Danmark styrker arbejdet med fred og sikkerhed i FN
På verdensplan opleves i øjeblikket det højeste antal voldelige konflikter siden Anden Verdenskrig, og flere end to milliarder mennesker lever i områder berørt af konflikt.
”Der er behov for et stærkt internationalt samarbejde, hvis vi skal komme de massive udfordringer med voldelige konflikter til livs. Derfor er Danmark indtrådt i FN’s Fredsopbygningskommission, og de næste to år vil vi bidrage aktivt til FN’s arbejde for en mere fredelig, ligeværdig og sikker verden,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
Danmark bærer årtiers erfaring med freds- og stabiliseringsindsatser og udviklingssamarbejde med til bordet i Fredsopbygningskommissionen. Danmarks indsatser omfatter blandt andet konkrete indsatser i Sahel, på Afrikas Horn såvel som i Syrien, Irak og Ukraine.
Som medlem af kommissionen vil Danmark blandt andet arbejde for, at FN’s fredsopbyggende arbejde sker med et særligt blik for krydsfeltet mellem klimaforandringer og sikkerhed, fordi klimaforandringerne er med til at forstærke konflikter. Samtidig er det en vigtig prioritet for Danmark, at freds-, udviklings- og humanitært arbejde tænkes bedre sammen. Kun gennem sammenhængende støtte kan de indbyrdes forbundne globale udfordringer som klimaforandringer, skrøbelighed, konflikt og fattigdom imødegås.
Baggrund om FN’s Fredsopbygningskommission
FN’s Fredsopbygningskommission bidrager til at opretholde fred og forebygge konflikt i sårbare og konfliktberørte lande og regioner. Kommissionen består af 31 valgte medlemmer på tværs af regioner, som drøfter både lande- og regionale konfliktsituationer. Kommissionen har et overvejende fokus på Afrika, samt vigtige tematiske emner såsom kvinder, fred og sikkerhed. Fredsopbygningskommissionen rådgiver bl.a. FN’s Sikkerhedsråd og Generalforsamlingen om konfliktforebyggelse, fredsopbygning og bæredygtig udvikling
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udviklingspolitiske indsatser leverer resultater i en mere urolig verden13.5.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks udviklingssamarbejde gør en konkret og vigtig forskel i en mere uforudsigelig verden. Det kan man læse i redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde i 2024, som offentliggøres i dag.
Kongeriget Danmark overtager formandskabet for Arktisk Råd12.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge overdrager formandskabet til Kongeriget Danmark i Tromsø i dag. Det markerer startskuddet på Kongerigets formandskab for de næste to år.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn9.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 12. maj 2025 kl. 09.00.
Dansk eksport i marts 20259.5.2025 13:38:50 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 faldt Danmarks samlede eksport 1 pct. i forhold til februar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 10,3 pct.
For første gang vil FN-topmøde foregå på dansk jord7.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8.-9. maj vil Danmark være vært for et møde i FN-systemets højeste ledelses- og koordinationsorgan, Chief Executives Board.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum