Udenrigsministeriet

Danmark støtter Sudans befolkning med 50 millioner kroner

Del
Den 15. april 2023 udbrød kampe i Sudan. Den væbnede konflikt har skabt en humanitær krise og sendt tusinder på flugt. Derfor sender Danmark støtte til den hårdt ramte befolkning, som er fanget i konflikten.

Konflikten i Sudan har skabt massiv usikkerhed for befolkningen og fået priserne på fødevarer og brændstof på himmelflugt. Behovet for fødevarer, vand og medicin stiger hver dag. Manglen på rent drikkevand betyder blandt andet, at befolkningen er nødt til at hente vand fra Nilen, som kan være sundhedsskadeligt.

Mindst 9 mio. sudanesere er påvirkede af konflikten. De særligt udsatte bor tæt ved kampzonerne og mangler adgang til akut sundhedshjælp og medicin. Sundhedsvæsenet i Sudan er nær et kollaps og har svært ved at behandle syge og sårede. De hospitaler og klinikker, der fortsat fungerer, mangler personale og er udfordret af mange strømafbrydelser. Kampene har betydet yderligere sikkerhedsudfordringer og problemer med levering af humanitær nødhjælp.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen siger:

”Det er en hjerteskærende situation Sudans borgere står i. Jeg er glad for, at vi kan være med til at hjælpe befolkningen i denne svære tid og de mange som har måttet forlade hus og hjem for at komme i sikkerhed. Sammen med resten af EU opfordrer vi de militære grupper til at sikre fuld humanitær adgang, nedlægge våbnene og finde en fredelig løsning på konflikten.” 

Konflikten har medført nye flygtningestrømme både internt i Sudan og over grænserne til nabolandene. Indtil videre har over 100.000 flygtet over grænserne, og FN estimerer at op imod 815.000 mennesker forventes at flygte ud af Sudan til nabolande som følge af konflikten.

Den humanitære indsats i Sudan er kraftigt svækket i lyset af den alvorlige sikkerhedssituation. Konflikten har medført drab på - og kønsbaseret vold mod nødhjælpsarbejdere. Humanitære lagre, kontorer og konvojer er blevet plyndret. Med det nye bidrag vil Danmark støtte FN’s flygtningehøjkommissariat og Internationale Røde Kors Komité, som er nogle af de få organisationer, der fortsat er i stand til at arbejde i landet.

 

Baggrund

Konflikten i Sudan er opstået omkring den igangværende politiske transitionsproces og bunder i uenigheder mellem lederen af Sudans nationale hær og lederen af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF). RSF’s offensiv i hovedstaden Khartoum den 15. april igangsatte voldsomme kampe i hele landet, og er særligt koncentreret om Khartoum samt i Darfur.

Den samlede humanitære pakke i respons til konflikten i Sudan består af 50 millioner kroner. Heraf går 40 mio. kr. til FN’s Flygtningehøjkommissariats arbejde i Sudan og berørte nabolande, som sudanesere i disse dage flygter til mens 10 mio. kr. går til den Internationale Røde Kors Komites (ICRC) indsatser i Sudan med særligt fokus på at de akutte behov i de værst ramte konfliktområder.

For yderligere henvendelser:

Udenrigsministeriets pressevagt på tlf. 61 97 92 47 (ikke SMS) eller pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed

We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye