Danmark støtter sårbare østaters kamp mod klimaforandringerne med 75 mio. kr.
22.9.2022 21:19:07 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
De små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande står til at blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Derfor sætter Danmark nu ind med nye indsatser målrettet østaternes særlige udfordringer.
Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen siger:
”Når havene stiger, bliver østaterne ramt først. På Maldiverne er det højeste punkt kun 2,5 meter over havets overflade. Det fortalte den maldiviske udenrigsminister mig for nylig. Det betyder, at maldiverne ikke har noget sted at søge hen, hvis der er stormflod. Og at deres land bliver mindre og mindre i takt med, at havene stiger. Vi skal hjælpe de udsatte østater. Jeg er derfor glad for, at vi bidrager med 75 mio. kroner til klimaindsatser i østaterne. Tiden løber, derfor tager Danmark lederskab og vil hjælpe med at skaffe mere klimafinansiering til små østater og skubbe på for, at det kommer hurtigere frem.”
Det danske bidrag på 75 mio. kroner annonceres efter Statsministeren mødtes med en kreds af toneangivende østater i forbindelse med åbningen af FN’s generalforsamling. Den danske støtte vil gå til en klimafond, der bl.a. understøtter østaternes tilpasningsindsatser. Det kan for eksempel være at forbedre vejrinformation- og advarselssystemer til at styrke tilpasning og reducere risikoen for klimaskabte tab og skader. Klimafonden arbejder også for at sikre den nødvendige klimafinansiering blandt Danmarks ligesindede lande.
Baggrund
Den danske støtte på ca. 75 mio. kr. (10 mio. USD) vil gå til Special Climate Change Fund (SCCF) under Den Globale Miljøfacilitet med forventede tilsagn i 2023-2024. Samtidig træder Danmark ind i forummet Call to Action on SIDS Access to Finance og vil agere som champion i internationale sammenhænge for mere og hurtigere klimafinansiering til små østater, der er udviklingslande (SIDS). Danmark vil også iværksætte konkret støtte i størrelsesordenen 10 mio. kr. til at bistå SIDS i kapacitetsudvikling, så de får bedre mulighed for at tilgå globale finansieringsmekanismer som eks. den Grønne Klimafond (GCF).
Press release in english:
Ministry of Foreign Affairs of Denmark (um.dk)
For yderligere information:
Udenrigsministeriets pressevagt +45 67 97 92 47 (ikke sms)
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
