Danmark støtter Pakistans børn med 26,7 millioner kroner
11.1.2023 06:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark annoncerede 26,7 mio. kroner til humanitære indsatser i Pakistan på FN’s donorkonference i Geneve i mandags. Donationen skal være med til at sikre humanitær støtte til det pakistanske folk. Der blev ifølge arrangørerne givet tilsagn om over 62 milliarder kroner til humanitær støtte og til genopbygningsindsatsen.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen siger:
»Omfanget af ødelæggelserne er næsten ikke til at forstå. Men det er den barske virkelighed for de 33 millioner mennesker, der blev påvirket af dem. Oversvømmelserne viser med al for klar tydelighed de voldsomme konsekvenser, klimaforandringerne har for verdens mest udsatte mennesker. Danmark har allerede støttet Pakistan med bl.a. vandrensning og humanitær hjælp i forbindelse med oversvømmelserne. Men der er behov for mere. Derfor er jeg glad for, at vi i mandags kunne annoncere yderligere 26,7 millioner kroner gennem FN’s børnefond (UNICEF) til at støtte de næsten 10 millioner børn, der fortsat har brug for humanitær hjælp.«
Det danske bidrag på 26,7 millioner kroner blev annonceret på konferencen af Danmarks FN-ambassadør i Geneve, Erik Brøgger Rasmussen. Den danske støtte går til UNICEF’s nødhjælpsarbejde, der bl.a. hjælper pakistanske børn ved at sikre rent vand og forebyggelse af underernæring og sygdomsudbrud.
Baggrund
Pakistan blev i juni 2022 ramt af katastrofale oversvømmelser som følge af ekstrem nedbør, hvilket kastede landet ud i en omfattende humanitær krise med over en tredjedel af landet under vand. Over 1700 mennesker mistede livet, 8 millioner pakistanere blev fordrevet fra deres hjem, mens infrastruktur og afgrøder for milliarder af kroner blev ødelagt.
Danmark har tidligere i år i forbindelse med oversvømmelserne støttet FN’s Flygtningeorganisation, UNCHR’s indsatser med 10 mio. kr. og udsendt en vandrensningsmission fra Beredskabsstyrelsen, der bidrog med at producere og distribuere over 2,7 millioner liter rent drikkevand til lokalbefolkningen.
Yderligere har danske civilsamfundsorganisationer også bidraget til nødhjælpsarbejdet gennem støtte fra bl.a. Udenrigsministeriet.
For yderligere henvendelser:
Udenrigsministeriets pressevagt på tlf. 61 97 92 47 (ikke SMS) eller pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
