Danmark støtter grønne partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer med 416 millioner kroner
28.2.2023 09:30:31 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Derfor vil Udenrigsministeriet gennem programmet Danida Green Business Partnerships (DGBP) støtte grønne partnerskaber mellem private virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Der er afsat 416 millioner kroner til programmet, som løber fra 2022 til 2025.
Virksomhederne har tekniske og grønne løsninger, som efterspørges i udviklingslandene. Samtidig har civilsamfundsorganisationerne forståelse for lokale behov og kan derfor hjælpe med at skaffe adgang til ellers vanskelige markeder, hvor løsningerne kan gøre en forskel.
Efter godkendelsen af de første DGBP-partnerskaber i december 2022, åbnes der nu for en ny ansøgningsrunde. Ansøgningsfristen er 1. juni 2023.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen udtaler:
”Vi kan kun skabe en grøn og bæredygtig verden til gavn for de mest sårbare, hvis vi samarbejder bredt og løfter i flok. Her er partnerskaber helt essentielle, og et styrket samarbejde med det private erhvervsliv rummer et stort potentiale. Derfor er jeg glad for at lancere Danida Green Business Partnerships, der netop skal understøtte den slags partnerskaber, og som samtidig fremmer klimaindsatser og grøn omstilling i udviklingslandene.”
DGBP-programmet bygger på erfaringerne fra programmet, Danida Market Development Partnerships (DMDP), hvor i alt 36 projekter er blevet godkendt. 32 af projekterne kører stadigvæk, og de skaber jobs og indkomstmuligheder i partnerlande.
Et af de tidligere godkendte projekter er Vestfrost fra Esbjerg, der gået i partnerskab med danske X-Solar og Verdensnaturfonden. I Kenya mangler fiskeriet kølemuligheder, og konsekvensen er, at op til 60% af de fangede fisk fordærves og går tabt. Vestfrost har udviklet en fryser, der kan drives på solenergi og X-Solar tilbyder en bæredygtigt solenergiløsning.
For at virksomhederne kan opnå støtte gennem DGBP, skal de selv investere 25 procent af det samlede budget. Tidligere erfaring viser, at partnerskaberne selv investerer en krone for hver støttekrone, de får igennem projektet.
Over tid forventes de bedste projekter at gennemføre en yderligere kommercialisering og opskalering. Dermed tiltrækker de nye og større investeringer, der både understøtter en grønnere og klimatilpasset udvikling, samtidig med at det fremmer bæredygtig økonomisk udvikling.
I dokumentsektionen Documents - Danida Business Partnerships (danida-business-partnerships.dk) kan du downloade DGBP ansøgningsvejledningen inklusive nødvendige skabeloner og oversigt over krav.
For mere information, kontakt pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
