Danmark støtter den digitale kamp for demokrati med 300 millioner kroner

Med det nye Digitale Demokrati-Initiativ støtter Danmark indsatser i lande og kriser, som skal hjælpe civilsamfundet og andre demokratiske kræfter med at blive bedre til at udnytte teknologien i deres kamp for demokrati og menneskerettigheder. 

Det kan eksempelvis være indsatser, der skal hjælpe demokratiforkæmpere i nogle af verdens fattigste og skrøbelige lande med at omgå censur, mobilisere protester og aktivisme i den virkelige verden eller bruge krypterede forbindelser, så de undgår et undertrykkende regimes overvågning.

Det Digitale Demokrati-Initiativ løber fra 2023 til 2026, og det bliver officielt lanceret af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen. Det sker til et virtuelt arrangement i forbindelse med den amerikanske præsident Joe Bidens demokratitopmøde, Summit for Democracy II.

Dan Jørgensen siger:

”Vi må ikke undervurdere, hvor stor en del af nutidens kamp for demokrati og menneskerettigheder foregår online. Når lokale journalister i Yemen ikke kan komme på nettet, kan de heller ikke dække den frygtelige krig, og når militærstyret i Myanmar lukker for adgangen til sociale medier, har protestbevægelserne ikke en ærlig chance. Det er et kæmpe demokratisk problem. Derfor har vi valgt fra dansk side, at støtte den digitale kamp og levere et så markant bidrag til det her initiativ.”

Digitale teknologier kan også bruges til at undertrykke demokratiske kræfter. Autoritære regimer verden over holder tæt øje med kritikere og demonstranters gøren og laden, ikke kun på gaden men også på internettet. Det er blandt andet set i forbindelse med de seneste protester i Iran og de løbende rapporter om digital overvågning af demonstranterne.

I 2022 udførte regeringer i 35 lande internet-nedlukninger mere end 187 gange for at kvæle demonstrationer, lukke munden på regimekritikere og for at manipulere med valgresultater. Eksempelvis i Myanmar er adgangen til sociale medieplatforme blokeret for at undertrykke protestbevægelsen. 

Heldigvis rummer digitale teknologier også et stort potentiale for at fremme demokratiet. Danmark har allerede gennem dansk bistand støttet demokratiforkæmperes brug af digitale teknologier.

I Latinamerika støttes et uafhængigt journalistnetværk, der risikerer at blive dræbt, fordi de oplyser om oprindelige folks kummerlige levevilkår. I Uganda får unge aktivister digital sikkerhedstræning mod hacking og overvågning, så de kan fortsætte med at kæmpe for basale rettigheder.

Med det Digitale Demokrati-Initiativ vil Danmark støtte lignende indsatser, så teknologien bruges til at skabe mærkbare demokratiske forandringer i den virkelige verden.

Baggrund:

Det Digitale Demokrati-Initiativ lanceres officielt den 28. marts 2023 til præsident Bidens demokratitopmøde, Summit for Democracy II. Der er afsat 300 millioner kroner til programmet, som løber fra 2023 til 2026.

Programmet bliver implementeret gennem fire organisationer:

1. CIVICUS (Global NGO-sammenslutning med mere end 14.000 medlemsorganisationer)
2. Globalt Fokus (Netværksorganisation for 82 danske NGO’er)
3. Digital Defenders Partnership (Donorfond, som yder akut assistance til menneskerettighedsforkæmpere inden for det digitale område)
4. Access Now (NGO, der er globalt førende i forsvaret af digitale rettigheder)

Efter mere end et årti med global tilbagegang estimeres 70 procent af verdens befolkning nu at leve i ikke-demokratiske lande. Kun 34 lande vurderes at være liberale demokratier, og kun 3,2 procent af verdens befolkning anslås at leve i lande med fulde demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

Det skyldes blandt andet indskrænkende lovgivning, misinformation, begrænsning af frie og uafhængige medier samt målrettet forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktører.

Digitale teknologier påvirker alle disse tendenser og misbruges til overvågning, undertrykkelse og manipulation af information. Fra 2016 til 2021 har regeringer indført internet-blackouts 931 gange i 74 lande. Alene i 2022 udførte regeringer i 35 lande internet-nedlukninger mere end 187 gange.