Danmark skal være en af verdens mest bæredygtige turistdestinationer
18.12.2019 08:06:54 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det kræver et tæt samarbejde mellem private og offentlige aktører at udvikle dansk turisme i en mere bæredygtig retning, og derfor får Det Nationale Turismeforum opgaven. Det Nationale Turismeforum samler repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Vi skal ramme en balance, hvor turismens positive effekter for væksten og beskæftigelsen går hånd i hånd med udviklingen af grønne og klimavenlige tilbud til turisterne. Regeringens ambition er, at Danmark skal være en af verdens mest bæredygtige turistdestinationer.”
Turisme er i dag et internationalt væksterhverv med stor betydning i mange dele af Danmark – ikke mindst i landdistrikterne. Det er ikke alene indtægterne fra turisterne, der skaber mærkbar effekt. Turisme har også en stor betydning for mange lokalsamfund i form af de arbejdspladser, erhvervet skaber, og fordi turisternes efterspørgsel er med til at opretholde et kundegrundlag til detailhandlen, de lokale restauranter, kulturtilbud og tilgængelige naturoplevelser.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Turismen er vigtig for Danmark. Både fordi turisme skaber arbejdspladser, og fordi turisterne gerne vil opleve mange af de samme ting, som de faste beboere også selv sætter stor pris på. Det kunne for eksempel være butikker med fleksible åbningstider, tilgængelige stier i naturen, gode restauranter og museer, der byder på spændende oplevelser og høj kvalitet.”
Erhvervsminister Simon Kollerup fortsætter:
”Turisme bidrager på den måde både til, at vi rent økonomisk har noget at leve af i Danmark, men også til meget af det, der giver os livskvalitet. Men vi skal ikke lukke øjnene for, at turismen også kan have negative konsekvenser for blandt andet miljø, natur og borgernes hverdag. Det er derfor, vi skal have en national strategi, der både har fokus på, hvordan vi kan have fortsat vækst i dansk turisme og på, hvordan væksten bliver bæredygtig.”
Det Nationale Turismeforum vil blive understøttet af en tværministeriel arbejdsgruppe og har fået et år til arbejdet med den nye strategi, der forventes at kunne offentliggøres primo 2021.
For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen (tlf. 91337097 eller divipe@em.dk).
Fakta:
- Samlet set skabte turisternes forbrug i 2017 en omsætning på 128 mia. kr. i Danmark og den afledte beskæftigelseseffekt var på 161.000 fuldtidsjob.
- Det Nationale Turismeforum er nedsat jf. lov om dansk turisme og består af repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten.
- Det Nationale Turismeforum har til opgave at styre og koordinere den offentlige turismefremme i Danmark.
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
