BIOPRO

Danmark skal tiltrække biotek-talenter fra hele verden

Del
24 ph.d.-studerende fra 18 universiteter verden over har i en uge været i campus i Sorø med BIOPRO som vært
Fire grupper af biotek-talenter fik hver deres opgave, hvor de præsenterede resultatet torsdag i Sorø. Her er det gruppen, som blev belønnet for den bedste besvarelse.
Foto: Peter Jarvad
Fire grupper af biotek-talenter fik hver deres opgave, hvor de præsenterede resultatet torsdag i Sorø. Her er det gruppen, som blev belønnet for den bedste besvarelse. Foto: Peter Jarvad

Denne weekend tog 24 ph.d.-studerende fra 18 universiteter verden over afsked med hinanden efter en uge, hvor de har fået et solidt indblik i den bioteknologiske produktion på Sjælland. De har gennem den sidste uge været på World Talent Campus, som BIOPRO står bag. BIOPRO er et samarbejde mellem virksomhederne Chr. Hansen, CP Kelco, DONG Energy, Novo Nordisk og Novozymes samt Københavns Universitet og DTU Kemiteknik.

 Det er anden gang, at BIOPRO inviterer biotek-talenter til en uges ophold på Mærsk McKinney Videnscenter ved Sorø Akademi. Formålet er at udbrede kendskabet til det biotek-miljø på Sjælland, som virksomhederne bag BIOPRO udgør.

Vi har brug for de dygtigste

Foreløbig er det planen at afvikle talent-campus tre år mere, så i alt 120 unge forskere kommer hertil.

-       Ønskemålet er, at nogle af de unge en dag vender tilbage til Danmark for at blive en del af det spændende miljø, som de har lært at kende under opholdet her, siger Jesper Bryde-Jacobsen, der er direktør for BIOPRO.

-       Skal Sjælland og Danmark fastholde vores internationale position inden for bioteknologisk produktion, må vi arbejde med de dygtigste talenter. Derfor er det værdifuldt at kunne vise dem, hvordan vi her på Sjælland har nogle af de førende virksomheder og universiteter.

 Kommer fra hele verden

De 24 deltagere i årets campus kom fra topuniversiteter i Canada, USA, Brasilien, New Zealand, Sydkorea, Indien og Europa. De er gennem en uges program blevet introduceret til virksomhederne bag BIOPRO, har fået undervisning og arbejdet i grupper om specifikke opgaver med relation til BIOPRO-virksomhederne.

-       Grupperne har på 48 timer skabt nogle spændende løsninger på de krævende opgaver, sagde Jesper Bryde-Jacobsen efter at have hørt de fremlagte resultater.

 Sådan får du succes

Talenterne fik også et indtryk af, hvad der kræves for at blive en succesfuld forsker. Eske Willerslev, dansk DNA-forsker, blev professor på Københavns Universitet allerede som 33-årig. 33 er også det antal artikler, han indtil nu har fået optaget i de førende videnskabelige tidsskrifter Science og Nature. Så målt på antallet af artikler har han masser af succes, for det kræver virkelige solide data at få artikler med i de tidsskrifter.

-       Jeg vil gerne have mest mulig opmærksomhed på mine resultater, og så skal det være Nature eller Science. Derfor er det meget vigtigt at forskningsresultater sættes ind i en kontekst med stort perspektiv. sagde Eske Willerslev blandt andet i sit indlæg på BIOPRO World Talent Campus 2014.

Nøgleord

Kontakter

• Direktør Jesper Bryde-Jacobsen, BIOPRO, e-mail: jbjc@biopro.nu, mobil: 30 75 24 39.

Billeder

Fire grupper af biotek-talenter fik hver deres opgave, hvor de præsenterede resultatet torsdag i Sorø. Her er det gruppen, som blev belønnet for den bedste besvarelse.
Foto: Peter Jarvad
Fire grupper af biotek-talenter fik hver deres opgave, hvor de præsenterede resultatet torsdag i Sorø. Her er det gruppen, som blev belønnet for den bedste besvarelse. Foto: Peter Jarvad
Download
Forskning i dag handler meget om samarbejde. Find nogen, som er gode til det, du ikke selv er så god til. Det gør jeg selv, fortalte professor Eske Willerslev deltagerne på World Talent Campus
Foto: Peter Jarvad
Forskning i dag handler meget om samarbejde. Find nogen, som er gode til det, du ikke selv er så god til. Det gør jeg selv, fortalte professor Eske Willerslev deltagerne på World Talent Campus Foto: Peter Jarvad
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om BIOPRO

BIOPRO
BIOPRO
Hareskovvej 14
4400 Kalundborg

30752439http://www.biopro.nu
Fakta om BIOPRO World Talent Campus BIOPRO World Talent Campus er arrangeret af partnerskabet bag BIOPRO med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Forud for kurset udsender BIOPRO World Talent Campus projektgruppen invitationer til 20 internationalt førende universiteter inden for relevante områder af bioteknologi. Blandt ansøgerne udvælges de 24 mest kvalificerede til at deltage. Kurset er ECTS-pointgivende, som de studerende skal bruge for at opnå en Ph.d. grad. Novo Nordisk Fonden støtter World Talent Campus, der første gang blev holdt i oktober 2013. Fakta om BIOPRO partnerskabet BIOPRO er et partnerskab dannet februar 2013 mellem Københavns Universitet (KU), DTU Kemiteknik og en række globale markedsførende biotek-virksomheder, som har et tæt samarbejde om at skabe innovative løsninger, der kan skabe bedre konkurrenceevne og bæredygtighed for dansk bioteknologisk produktion. BIOPRO er sponsoreret af Region Sjælland, den Europæiske Regionale Udviklings Fond (ERDF) og partnerne, der tæller Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, CP Kelco samt Chr. Hansen. BIOPRO ledes af investerings- og udviklingsselskabet CAPNOVA. På universiteterne er partnerne CAPEC-PROCESS Center på DTU Kemiteknik og Institut for Fødevarevidenskab på KU. BIOPRO har færdiggjort otte projekter på de første 15 måneder og har 15 igangværende projekter.
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye