Danmark skal styrke europæernes rettigheder
Når Danmark i dag sætter sig for bordenden i Europarådet, sker det på et tidspunkt, hvor borgernes rettigheder er under angreb i en række europæiske lande.
Derfor opfordrer Amnesty International i en henvendelse den danske regering til at bruge formandskabet og Danmarks historiske position som en stærk fortaler for menneskerettighederne til at fokusere på initiativer, som vil styrke borgernes rettigheder fremfor at svække dem.
”I store dele af Europa er vores grundlæggende rettigheder under angreb. Nu har Danmark muligheden - og ansvaret - for at komme menneskerettighederne til forsvar og styrke det unikke europæiske system, vi har til at beskytte borgerne”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.
Amnesty er dog bekymret over, at Danmark har valgt at bruge sit formandskab til at ”se kritisk på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
”Danmark kan med rette være stolt over at have været med til at grundlægge Europas menneskerettighedssystem. Derfor overrasker det os, at Danmark vil bruge sin serveret til at så tvivl om bestemte rettigheder. Passer Danmark ikke på, kan det blive en ufrivillig håndsrækning til statsledere i lande som Rusland, Tyrkiet og Ungarn på det værst tænkelige tidspunkt”, siger Trine Christensen.
Baggrunden for den danske dagsorden skyldes, at de danske domstole med henvisning til Menneskerettighedskonventions artikel 8 i visse sager har fundet, at retten til familieliv forhindrer udvisningen af kriminelle udlændinge. Amnesty frygter imidlertid, at andre lande vil bruge en diskussion af artikel 8 til at forsøge at underminere beskyttelsen af homoseksuelles rettigheder eller til øget overvågning af politiske modstandere.
”Vi vil advare imod at lade en håndfuld enkeltsager om udvisningen af kriminelle udlændinge overskygge eller undergrave den unikke europæiske institution, som konventionen og domstolen repræsenterer for efterkrigstidens relative fred og stabilitet i Europa”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Pressemedarbejder Bjarke Windahl Pedersen, telefon 21 62 44 37
Information om Amnesty International Danmark
Følg pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark
Ny meningsmåling: Danskerne bakker op om menneskerettighederne7.12.2018 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danskerne mener stadig, at menneskerettighederne er vigtige og relevante for os i dag. Det viser ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Amnesty International i anledning af 70-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.
8.500 danske skoleelever skriver for liv i verdens største kampagne for menneskerettigheder28.11.2018 16:14:31 CET | Pressemeddelelse
Knap 400 skoleklasser over hele Danmark har i denne og næste måned travlt med at forsvare menneskerettighederne rundt omkring i verden. Som deltagere i verdens største menneskerettighedsbegivenhed, Amnestys Skriv For Liv-kampagne, sender de breve og hilsner til aktivister, rettighedsforkæmpere og myndigheder i så forskellige lande som Brasilien, Iran, Kenya, Marokko og Venezuela.
Kennedy kommer til Danmark11.4.2018 14:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Historisk besøg i Danmark, når Robert F. Kennedys datter, Kerry Kennedy, for første gang besøger landet i næste uge. Besøget er arrangeret af Amnesty International og Kongressen.
Amnesty: Retssikkerheden er taberen i Tibet-sagen13.3.2018 14:14:33 CET | Pressemeddelelse
Retssikkerheden står tilbage som den store taber i Tibet-sagen. Det fastslår Amnesty efter DR’s afsløring af, at topledelsen i Københavns Politi har fået slettet deres mailkonti. Dermed blev Tibet-kommissionen forhindret i at løse sin opgave.
Amnesty: Det store slag i 2018 bliver kampen for ytringsfrihed22.2.2018 13:45:07 CET | Pressemeddelelse
Fremtrædende statsledere promoverer et verdensbillede præget af had og frygt, som skaber fordomme og polarisering. Men det inspirerer samtidig endnu flere til at kæmpe for en mere fri og tryg fremtid. Sådan lyder det i Amnesty Internationals årsrapport, der peger på, at det store slag i 2018 bliver kampen for ytringsfrihed.