Danmark skal hjælpe Kina med vedvarende energi og fjernvarme
Det betyder, at Danmark skal hjælpe Kina med at få mere vedvarende energi og fjernvarme som del af landets grønne omstilling. Kina har allerede en stor vedvarende energisektor, men landet har udfordringer med at få den vedvarende energi integreret i deres energisystem. Det skal Danmark nu hjælpe med. Aftalen løber indtil 2025 og underskrives af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og globalt klima, som i disse dage er på besøg i Kina.
Dan Jørgensen siger:
”Kina er verdens største CO2 udleder. Det er i hele verdens interesse, at Kina når i mål med sin grønne omstilling. Det er ikke tilfældigt, men det gør mig enormt stolt, at Kina kigger mod Danmark for grønne løsninger. Gennem samarbejdet udnytter vi vores verdensførende kompetencer inden for grøn energi til at nedbringe den globale CO2-udledning.”
Danmark har i mere end et årti samarbejdet med kinesiske energimyndigheder om energieffektivitet, integration af vedvarende energi, fjernvarme og langsigtet energiplanlægning. Samarbejdet tager udgangspunkt i danske styrkepositioner inden for grøn omstilling. Ved at dele disse erfaringer med kinesiske energimyndigheder bliver effekten af de danske erfaringer mangedoblet.
Energisektoren i Kina er under stort pres. Den skal både sikre fortsat økonomisk vækst samtidig med, at man bekæmper lokal luftforurening og reducerer CO2-udledningen. Det kinesiske energisystem består overvejende af fossil energi, og i 2021 stod Kina for ca. 33 procent af den globale CO2-udledning, mens landets kulforbrug ifølge IEA udgjorde lidt over halvdelen af det globale kulforbrug (53%).
Præsident Xi Jinping har erklæret, at Kina’s CO2-udledning vil toppe inden 2030, og at andelen af ikke-fossil energi i primærenergiforbruget vil stige til 25 procent. Det betyder, at den samlede kapacitet for vind og sol skal nå op på 1.200 gigawatt inden 2030. Dette er et afgørende trin for at nå landets mål om CO2-neutralitet i 2060. For at støtte Kinas grønne ambitioner hjælper Danmark blandt andet med at udgive rapporten China Energy Transformation Outlook, der planlægger udviklingen af Kinas energisystem. Rapporten opridser scenarier for, hvordan Kina kan indfri dets mål om CO2 neutralitet i 2060. I Marts blev den dansk-kinesisk virtuel platform også lanceret, som skal støtte Kinas kapacitetsopbygning på fjernvarme.
Baggrund om det dansk-kinesiske energisamarbejde
Energisamarbejdet mellem Danmark og Kina blev etableret med det kinesiske energiagentur National Energy Administration (NEA) allerede i 2005. NEA har ansvaret for at formulere udviklingsstrategier, planer, politikker og reformforslag på energiområdet. Herudover understøtter NEA videnskabelig og teknologisk forskning i energieffektivitet og vedvarende energi. Aftalen implementeres fra dansk side af Energistyrelsen og fra kinesisk side af hhv. NEA og China Renewable Energy Engineering Institute (CREEI). Ud over NEA inddrager Energistyrelsens arbejde i dag også det makroøkonomiske planlægningsministerium, National Development and Reform Commission (NDRC) samt Ministry of Ecology and Environment (MEE og Ministry of Housing and Urban-Rural Development (MoHURD).
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark leverer innovativ finansiering til tilpasning i Afrika12.11.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dronningen holder tale ved lanceringen af ”Adaptation Finance Window for Africa” på COP30.
Styrket samarbejde mellem Danmark og Armenien11.11.2025 15:05:59 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med den armenske udenrigsministers besøg i Danmark d. 11.-12. november underskrives ny samarbejdsaftale med fokus på bl.a. grøn omstilling
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.11.2025 10:31:53 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 11. november 2025 kl. 15.00.
Dansk eksport i september 202510.11.2025 14:28:14 CET | Pressemeddelelse
I september 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,4 pct. i forhold til august. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 6,5 pct.
Stor kvantekonference på dansk jord sætter fokus på, hvordan teknologi og forskning kan bane vejen for et stærkere Europa10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 10. november-onsdag den 12. november er Danmark vært for en stor kvantekonference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
