Danmark savner vild og strengt beskyttet natur
Danmark har fået en landsdækkende indikator for biodiversitet. En forskergruppe har ved hjælp af data og vurderinger fra databaser og eksperter i biodiversitet, lovgivning og naturforvaltning kortlagt, hvor vild den danske natur er ved at kvantificere naturens tilstand, naturens beskyttelsesgrad og i hvor høj grad vi har givet plads til naturens egne processer.
”Indikator-kortet demonstrerer, at vi er meget langt fra at kunne prale med vild natur i Danmark,” siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Sammen med en række kolleger har han gennem tre år udviklet Dansk NaturIndikator, som nu bliver tilgængelig for alle.
Her kan man for første gang se, hvor god naturtilstanden er, hvor godt naturen er beskyttet af dansk lovgivning og hvor gode vi har været til at give plads til den vilde naturs egne processer.
”Vores kortlægning viser, at vi ingen steder i Danmark er i nærheden af at have beskyttet effektivt mod alle de vigtigste trusler. Kortet afslører også at hovedparten af den danske natur er uden naturlig græsningsfunktion og mange af de naturplejede arealer er overgræsset i sommermånederne,” siger Rasmus Ejrnæs.
De tre dimensioner af naturindikatoren (naturtilstand, beskyttelse og processer) bliver ganget sammen til en Dansk NaturIndeks-score, som viser hvor gode vi har været til at disponere pladsen til den vilde natur.
Lovgivning, kyster, vand og græsning
Ingen har tidligere forsøgt at kvantificere hvor effektiv naturbeskyttelsen er i Danmark, så det har været en stor og spændende udfordring for forskerne.
”Vi har blandt andet allieret os med lektor i miljøret Lasse Baaner fra Københavns Universitet for at få udredt, hvilke regelsæt i den danske lovgivning, der beskytter naturen mod ødelæggelse fra menneskelige aktiviteter. Vi har også konsulteret to grupper af eksperter, som henholdsvis har vurderet og rangordnet de alvorligste trusler mod biodiversiteten og lovgivningens styrke til at beskytte mod disse trusler,”siger postdoc Pil Birkefelt Møller Pedersen fra institutBioscience ved Aarhus Universitet.
Tilsvarende har Danmark ikke før haft en sammenhængende kortlægning af naturlige processer knyttet til hydrologi, kystdynamik og græsning.
”Der findes ingen præcis og dækkende kortlægning af den afvanding med dræn og grøfter og kystsikring, som har omskabt naturområder til dyrkningsjorder eller plantager. Derfor har vi måttet tolke graden af naturlighed baseret på de bedste mulige data og indikatorer,” siger seniorrådgiver Jesper Bladt fra Institut for Bioscience.
Viden om hvilke store planteædere, som går rundt i naturen, er også begrænset. Landbrugsstatistikken over husdyrene i naturplejen er ikke særlig præcis, ligesom forskerne ikke ved præcis hvor og hvor mange vildtlevende krondyr, dådyr og bævere, der er, og hvor de finder deres føde. Men nu bliver den bedste eksisterende viden for første gang præsenteret.
Plads til beskyttelse - ikke greenwashing
Naturindikatoren er en videreudvikling af naturkapitalindekset, som benchmarkede danske kommuner på værdien af deres naturområder for de truede arter. I DNI går vi skridtet videre og medtager naturbeskyttelsen og de naturlige processer i vurderingen. DNI afspejler således de vigtige forudsætninger for at et areal lever op til den internationale union for naturbeskyttelse (IUCN)’s kriterier for strengt beskyttede naturområder. Her ser man netop på områdernes repræsentativitet i flora og fauna, områdernes beskyttelse mod udefra kommende trusler og om der er givet plads til de naturlige processer.
”Vi oplever lige nu et stigende politisk ønske i FN, EU og det danske folketing om at prioritere mere plads til strengt beskyttet og vild natur. Samtidig er der imidlertid stor usikkerhed og uklarhed om definitionerne på strengt beskyttet og vild natur, og vi ser mange uheldige forsøg på greenwashing. DNI er et forskningsbaseret svar på hvor meget strengt beskyttet og vild natur vi har i Danmark,”siger Rasmus Ejrnæs.
Forskergruppen på Institut for Bioscience håber, at Dansk NaturIndikator vil blive brugt til at evaluere de mange forskellige aktørers evner til at give plads til naturen i kommuner, Natura2000-områder, private naturreservater og statslige naturnationalparker. Indekset vil også kunne bruges til at målsætte og dokumentere indsatsen for biodiversiteten hos de store arealforvaltere i skovbrug, landbrug, militærområder, veje og jernbaner og på den måde bidrage positivt ved at inspirere til en mere ambitiøs indsats for den vilde natur.
DNI-projektet er finansieret med en bevilling fra Aage V Jensens Naturfond.
Videnskabelig rapport om Dansk Naturindikator
Ejrnæs, R., Bladt, J., Dalby, L., Pedersen, P.B.M., Fløjgaard, C., Levin, G., Baaner, L., Brunbjerg, A.K., Mellerup, K., Angelidis, I. & Nygaard, B. 2021. Udvikling af en dansk naturindikator (DNI). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport nr. 460
http://dce2.au.dk/pub/SR460.pdf
DNI webside: https://bios.au.dk/dni/
Kontakt:
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs: tlf: 20205829, email: rasmus@bios.au.dk
Seniorrådgiver Jesper Bladt: tlf: 93508686, email: jb@bios.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum