Danmark sætter ind mod seksuel vold og overgreb på kvinder og piger i Etiopien
3.5.2021 14:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Jeg er fuldstændig rystet over at læse de beretninger, der kommer fra konflikten i Tigray. Forfærdelige og grufulde historier der tyder på, at voldtægt og seksuelle overgreb mod kvinder systematisk anvendes som et våben i den væbnede konflikt i Etiopien. Det strider imod al international og humanitær lov og er et alvorligt brud på menneskerettighederne, og Danmark deler FN’s og EU’s fordømmelse af disse modbydelige forbrydelser.”
Han tilføjer: ”Derfor er jeg glad for, at vi nu giver yderligere 10 mio. kr. til FN’s arbejde med at bekæmpe og forebygge seksuel vold og overgreb rettet mod kvinder og piger i Etiopien. Danmark har i år formandskabet for et globalt initiativ, der skal bekæmpe kønsbaseret vold i humanitære kriser. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at gå foran og vise vejen. Det gør vi med denne støtte”.
”Jeg følger situationen i Tigray tæt, ikke mindst i samarbejde med vores ambassade i landet og med vores partnere. Det er fuldstændig afgørende, at den humanitære adgang opretholdes og udvides. Det vil vi holde den etiopiske regering fast på sammen med EU, FN og USA.”
Baggrund
Etiopien er præget af en stadigt mere alvorlig humanitær krise, og de humanitære behov er massive. Over 4,5 millioner mennesker vurderes at have behov for fødevarehjælp, og omkring 1,7 millioner er internt fordrevne som følge af konflikten. Den civile befolkning har et kæmpe behov for beskyttelsesindsatser og bistand til at imødekomme basale behov.
I Tigray fortsætter den væbnede konflikt, og der rapporteres om meget omfattende ødelæggelser på sundhedssystemet, drab på civile og menneskerettighedsovergreb, ikke mindst på piger og kvinder. Sikkerhedssituationen og væbnede kampe er fortsat en stor barriere for at nå ud til alle berørte områder Internationale humanitære organisationer har dog fået forbedret adgang til byerne i regionen, og livreddende indsatser er igangsat. I lyset af de massive behov giver Danmark nu 10 mio. kr. til FN’s Befolkningsfond, UNFPA, som har særligt fokus på piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og indsatser relateret til kønsbaseret vold.
UNFPA er en vigtig partner i det internationale initiativ om bekæmpelse af kønsbaseret vold i humanitære kriser, “Call to Action on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies”, som Danmark er formand for i 2021-2022. Initiativet er globalt og samler pt. 87 partnere, stater, donorer, FN organisationer og civilsamfundsorganisationer. Målsætningen er at sikre, at bekæmpelse af kønsbaseret vold prioriteres og tænkes ind i alle humanitære indsatser.
Med COVID 19 er den kønsbaserede vold steget eksplosivt. Kønsbaseret vold finder sted i alle samfundslag, i alle lande – men stigningen er særlig stor i humanitære kriser. FN vurderer, at op mod 243 mio. kvinder og piger er udsat for kønsbaseret vold globalt.
For øvrige informationer, kontakt presserådgiver Julie Hannibal: +45 2945 3768
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
