Danmark rykket op i top ti i global konkurrenceevne
17.10.2018 00:01:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Danmark opnår en 10. plads i Wold Economic Forums årlige måling af den globale konkurrenceevne. Det er lige bag Sverige, foran Finland og seks pladser foran Norge. I toppen fastholder USA, Singapore og Tyskland deres position, mens Storbritannien rykker to pladser ned til en 8. plads. Målingen er baseret på 98 indikatorer, der omfatter skatter, infrastruktur, arbejdsmarked, uddannelse mv. som udtryk for konkurrenceevnen. Den placerer Danmark i front på parametre som økonomisk stabilitet, et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked samt adgang til veluddannet arbejdskraft.
- Det er flot at Danmark er nummer 10 i verden på konkurrenceevne. Vi er godt med i forhold til Industri 4.0, og det er bl.a. fordi vi har et godt økosystem for innovation, fra ide-generering til succesfuld markedsføring af et produkt. Vi skal blive ved med – og endnu bedre til - at have fokus på at skabe gode rammer for innovation i form af adgang til finansiering, testfaciliteter, kvalificeret arbejdskraft og smidig regulering, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut. Teknologisk Institut er World Economic Forums danske samarbejdspartner.
Ny beregning
World Economic Forum har i år indført en ny beregnings- og analysemetode; The Global Competitiveness Index 4.0. Index 4.0 belyser landenes styrker og svagheder i forhold til, hvor fremtidsorienterede og klar til Industri 4.0 de er. Især innovation er vigtig for produktionstilvækst og værdiskabelse, men det er også det parameter, hvor landene samlet set scorer lavest, og 77 af de 140 økonomier i sammenligningen er mest udfordret på dette område. Kun Tyskland USA, Schweiz og Taiwan ligger over 80 point ud af 100, mens Danmark opnår 75 point. Danmark står stærkt i forhold til antal registrerede varemærker og patenter, opfindelser i samarbejde med internationale partnere og internationale publikationer.
Metoden bag The Global Competitiveness Index 4.0 er ændret så meget, at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige med tidligere års målinger. World Economic Forum har for sammenligningens skyld anvendt den nye beregningsmetode på sidste års data, og det viser, at Danmark er rykket en plads op - fra en plads som nummer 11 til nummer 10.
Bæredygtig vækst i fokus
Rapporten for 2018 viser også, at der er sammenhæng mellem økonomisk fremgang og miljømæssig påvirkning, og at de mest konkurrencedygtige lande belaster miljøet mest.
Derfor er der ifølge World Economic Forum brug for fokus på bæredygtig vækst via nye teknologier til at bruge naturressourcerne effektivt, mindske affald og energiforbrug. Det er især muligt for de konkurrencedygtige lande, som trods den største miljøbelastning per indbygger også har den mindste miljøbelastning per produceret enhed.
- FN’s verdensmål kommer til at sætte dagsorden for velfærdsstaten i de kommende år, og den cirkulære økonomi med genbrug og genanvendelse er ved at vinde indpas i dansk produktion. Men der er stadig lang vej og vi mangler teknologiske løsninger til at reducere spild og øge genanvendelse af råvarer og materialer i produktionen, understreger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.
World Economic Forum har taget temperaturen på den globale konkurrenceevne siden 1979. Årets opgørelse er baseret på omfattende registerdata samt 12.274 interview med virksomhedsledere og omfatter 99 procent af verdensøkonomien målt i BNP.
Nøgleord
Kontakter
Seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


