Danmark øger bidraget til United Nations Command i Sydkorea
1.11.2018 12:49:20 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Konkret skal Forsvaret sende yderligere to mand til Sydkorea, hvor de skal støtte overvågning, når vagttårne skal nedtages, og der skal ryddes miner i den demilitariserede zone.
Ønsket om forstærkning kommer på baggrund af den politiske aftale, som Sydkorea og Nordkorea indgik i september om en række tillidsopbyggende tiltag. I forlængelse af aftalen er der indgået en militær implementeringsplan, der bl.a. omfatter nedtagning af mere end 20 vagttårne og rydning af omkringliggende miner i den demilitariserede zone (DMZ).
Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:
”Danmark har en lang tradition for at støtte FN’s bestræbelser på at stabilisere situationen på den koreanske halvø. Vi ser positivt på den seneste politiske aftale mellem Syd- og Nordkorea og vil derfor gerne imødekomme anmodningen fra UNC. Med det nye danske bidrag sender vi et yderligere vigtigt signal om, at vi bakker op om indsatsen for at skabe fred og sikkerhed på den koreanske halvø.”
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger:
”Den positive udvikling med afspænding mellem Nord- og Sydkorea bør Danmark klart bidrage til. Jeg er derfor meget tilfreds med, at Forsvaret med kort varsel kan udsende yderligere to officerer til Sydkorea. Med bidraget støtter vi de tillidsopbyggende tiltag, og vi styrker samtidig vores bånd til såvel Sydkorea som til USA.”
Det kommende bidrag vil komplementere det permanente bidrag, men have midlertidig karakter. Det skyldes at UNCs opgave i første omgang kun omfatter de nævnte vagttårne og tilhørende miner. UNC har derfor anmodet bidragsydende nationer om at forstærke deres respektive bidrag frem til slutningen af 2018.
Baggrund
UNC er FN’s enhedskommando etableret i 1950 under US lederskab for de multinationale militære styrker, der har støttet Sydkorea under og efter Koreakrigen. Kommandoen baserer sig på FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 83 og 84 fra 1950.
Da våbenhvilen mellem Sydkorea og Nordkorea blev underskrevet i 1953, blev United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC), oprettet under UNC med det formål at overvåge parternes overholdelse af våbenhvilen. I dag overvåger UNCMAC dagligt aktiviteterne i DMZ. Dette involverer registrering af brud på våbenhvilen, undersøgelse af sammenstød og gennemførelse af strategiske overflyvninger i DMZ.
Siden 2009 har Danmark på permanent basis bidraget til UNC med to stabsofficerer fra Forsvaret. Dette bidrag øges i begyndelsen af 2019 til tre officerer, der enten vil arbejde for UNCs hovedkvarter syd for Seoul eller i DMZens vestlige transportkorridor mellem Nordkorea og Sydkorea. Opgaverne består bl.a. af operationsplanlægning og overvågning af trafik mellem de to lande. Forsvaret har derudover deltaget i større sydkoreansk-amerikanske øvelser, der har sigtet på at opretholde en troværdig beskyttelse af Sydkorea.
Yderligere information:
Pressevagten Forsvarsministeriet, tlf. 72 81 04 00
Kontakter
Anne Møller EgePresserådgiver
Tlf:+4541532526annemo@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
