Danmark og Sverige lancerer erklæring om transport til og fra Bornholm
19.4.2022 15:00:06 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark og Sverige er nået til enighed om en fælles erklæring om transitten i Øresundsregionen. Særligt Covid-19 pandemien skabte store udfordringer for transitten. Det har derfor været en central ambition for den danske regering at finde en god og holdbar løsning, der også i fremtiden kan sikre transitten i Øresundsregionen. Danmark og Sverige har løbende haft en tæt dialog om sagen, som nu er mundet ud i den fælles erklæring.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Jeg er selv fra Bornholm og ved, hvor stor betydning det har i hverdagen, at man let kan komme til og fra øen. Det er en livsnerve for rigtig mange mennesker. Jeg er glad for, at vi nu kan cementere en fælles ambition med vores svenske naboer om at skabe en endnu mere fri og flydende transportkorridor til både Bornholm og Kastrup Lufthavn gennem Sverige.”
I erklæringen fremgår blandt andet, at Danmark og Sverige vil værne om den frie bevægelighed i grænseregionen og transitkorridorerne til Bornholm og Kastrup Lufthavn. Helt konkret vil der blive oprettet faste kontaktpersoner ved de relevante myndigheder, som skal sikre en enkel og direkte dansk-svensk informationsudveksling i relation til transitkorridorerne.
Transitkorridoren fra Sjælland til Bornholm via Sverige har stor praktisk betydning for danskernes muligheder for at rejse mellem Bornholm og resten af Danmark. Samtidig er korridoren til Kastrup Lufthavn vigtig for rejsemulighederne for tusindvis af borgere og erhvervslivet i det sydlige Sverige.
Den fælles erklæring ændrer ikke på, at Danmark og Sverige også fremover vil kunne indføre de nationale indrejserestriktioner, som man finder nødvendige i en krisesituation.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
