Danmark og Kina har indgået nyt arbejdsprogram
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes i dag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing. Her blev et nyt dansk-kinesisk arbejdsprogram med fokus på klima, energi, miljø og sundhed lanceret.
Det nye arbejdsprogram er en opdatering af det arbejdsprogram, Danmark og Kina indgik i 2017. Det nye program er mere fokuseret end det tidligere program. Det skal understøtte et tættere samarbejde mellem danske og kinesiske myndigheder inden for blandt andet klima, energi, miljø, bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport. Arbejdsprogrammet er en opfølgning på den partnerskabsaftale, vi indgik med Kina i 2008, og som set i bagspejlet var for bredt. Nu fokuserer vi samarbejdet om det, vi har en fælles interesse om: klima, energi, miljø og sundhed. Danske virksomheder er førende inden for de grønne og bæredygtige løsninger, som lige nu bliver efterspurgt i Kina, og som kan bringe det kinesiske CO2-udslip ned.”
Der var en lang række emner på dagsordenen ud over det nye arbejdsprogram. Krigen i Ukraine, sikkerhedssituationen i Det Sydkinesiske Hav og det bilaterale forhold mellem Danmark og Kina var blandt de emner, der blev drøftet.
Lars Løkke Rasmussen opfordrede på mødet den kinesiske regering til at bruge sin indflydelse i Moskva til at få stoppet krigen i Ukraine.
Den danske udenrigsminister rejste også bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina, særligt Xinjiang, Hongkong og Tibet.
Lars Løkke Rasmussen appellerede også til, at den kinesiske regering udviser tilbageholdenhed i Taiwan-strædet og betonede vigtigheden af, at der ikke ændres på status quo. Han understregede samtidig, at der ikke er nogen ændringer i den danske ét-Kina politik.
Læs det nye arbejdsprogram her
Baggrund:
Danmark indgik en strategisk partnerskabsaftale med Kina i 2008. Som opfølgning herpå indgik de to lande et arbejdsprogram i 2017 på en række områder, man ønskede at samarbejde tættere om. Arbejdsprogrammet udløb i 2020, og der har siden været forhandlinger om indgåelsen af et nyt. Det nye arbejdsprogram har først og fremmest et grønt fokus og vil blive lanceret af de to udenrigsministre i Beijing. Konkret har det nye arbejdsprogram til formål at understøtte et tættere samarbejde mellem danske og kinesiske myndigheder inden for områder som klima, energi, miljø, bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart. Det tidligere arbejdsprogram omfattede også samarbejde om forsvar, retssikkerhed, politi og menneskerettigheder. En række europæiske allierede og partnere, herunder blandt andet USA, har også forskellige former for bilateralt myndighedssamarbejde med Kina.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren ansætter midlertidig særlig rådgiver2.10.2024 09:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfelt som midlertidig særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han skal fra 1. oktober 2024 til 31. januar 2025 bistå udenrigsministeren i det regeringspolitiske arbejde i samarbejde med særlig rådgiver Karen Clement.
Danmark og Tyskland nedsætter et nyt grænsepanel30.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk-tysk grænsepanel vil fremadrettet systematisk tage fat på hindringer for mobilitet med det formål at gøre hverdagen lettere for borgere og virksomheder i grænseregionen.
Europaministeren rejser til Berlin som led i forberedelserne til dansk EU-formandskab27.9.2024 07:10:58 CEST | Pressemeddelelse
Marie Bjerre rejser den 27. september til Berlin for at mødes med Tysklands europaminister, Anna Lührmann. Formålet er at drøfte Tysklands europapolitiske prioriteter. Besøget markerer også starten på en række rejser, hvor europaministeren vil mødes med alle Europaministerkolleger forud for Danmarks EU-formandskab i 2025.
Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA7926.9.2024 11:45:57 CEST | Nyhed
The Minister of Foreign Affairs, African Cooperation and Moroccans Abroad, Mr. Nasser Bourita, of Morocco and the Minister of Foreign Affairs of Denmark, Mr. Lars Løkke Rasmussen, met on the sidelines of the high-level week of the United Nations General Assembly on 25 September 2024.
Danmark annoncerer historisk stort beløb til verdens fattigste lande24.9.2024 12:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Til åbningen af FN’s Generalforsamling har Danmark annonceret et bidrag på 3,3 milliarder kroner til Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der er Verdensbankens facilitet for verdens fattigste lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum