Danmark lancerer globalt initiativ for at sikre retsforfølgelse for formodede forbrydelser i Ukraine
25.3.2022 16:00:06 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod har under sit besøg til New York i dag præsenteret et nyt initiativ i FN-regi for at sikre retsforfølgning for formodede overtrædelser af folkeretten og menneskerettighederne i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. Det sker sammen med udenrigsministrene fra Albanien, Colombia, Marshalløerne, Nederlandene og Ukraine.
Med initiativet vil Danmark arbejde for den bredest mulige internationale støtte til de forskellige initiativer, der allerede er iværksat for bevisindsamling og retsforfølgelse for de formodede forbrydelser. Initiativet er åbent for alle FN’s medlemslande, der ønsker at støtte op om netop det. På blot en uge har flere end 40 lande fra det meste af verden meldt sig til.
Danmark giver samtidig et nyt bidrag på 700.000 kroner til Den Internationale Straffedomstols (ICC) nye fond oprettet efter Ruslands invasion af Ukraine. Med bidraget støtter regeringen domstolens efterforskning af de alvorligste internationale forbrydelser.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Ruslands ageren i Ukraine er helt utilstedelig. Det er afgørende, at de ansvarlige stilles til ansvar for de internationale forbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser, som alt tyder på, bliver begået. Derfor er det helt nødvendigt, at der indsamles og sikres beviser. Regeringen har derfor også netop besluttet at give et ekstraordinært bidrag til den Internationale Straffedomstol. Og med det nye globale initiativ spiller Danmark en ledende rolle for at sikre internationalt fokus, støtte og fortsat bred opbakning til, at retfærdigheden kan ske fyldest.”
Et af de centrale initiativer, der er taget internationalt, er henvisningen af situationen i Ukraine til netop Den Internationale Straffedomstol i Haag fra 41 ICC-stater, herunder Danmark. Som følge heraf har anklageren ved straffedomstolen indledt en efterforskning af sagen. ICC har beføjelser til at efterforske folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden begået på Ukraines territorium.
Samtidig har FN’s Menneskerettighedsråd med opbakning fra blandt andre Danmark nedsat en uafhængig undersøgelseskommission for Ukraine, der skal undersøge alle angivelige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Kommissionen skal indsamle og analysere bevismateriale til brug i fremtidige retsforfølgelser.
Danmark har samtidig arbejdet for nedsættelsen af OSCE’s internationale undersøgelseskommission, der med hurtigt aftræk indsamler indledende beviser for russiske brud på menneskerettighederne og eventuelle krigsforbrydelser. Landegruppen bag det nye initiativ vil også gå i dialog med repræsentanter for NGO’er, der arbejder med bevisindsamling af menneskerettighedskrænkelser i Ukraine.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
