Danmark kan vokse til global grøn ledestjerne med PensionDanmark i maskinrummet
23.9.2019 05:30:00 CEST | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Statsminister Mette Frederiksen sendte natten til mandag dansk tid et lysende stærkt signal om Danmarks grønne intentioner i forbindelse med FN’s Klimatopmøde i New York. Her kunne hun løfte sløret for, at den danske pensionsbranche forpligter sig til at investere yderligere 350 milliarder kroner i bæredygtig grøn omstilling frem mod 2030.
PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen, var i sin egenskab af næstformand i brancheorganisationen Forsikring & Pension med i New York for at fremlægge perspektiverne i en aftale, der ikke alene vil styrke den danske regerings muligheder for at opnå egne målsætninger om en reduktion i CO2-udslippet på 70 procent inden 2030.
”Aftalen vil gøre Danmark til en af verdens førende kraftcentre i en nødvendig, grøn omstilling. En samlet pensionsbranche sender i partnerskab med regeringen et stærkt signal om, at de ambitiøse danske målsætninger ikke bare for Danmarks - men for hele klodens klima - også er bakket op af den nødvendige kapital,” lyder det fra Torben Möger Pedersen.
Grøn omstilling må ikke være en byrde
Torben Möger Pedersen anser massive private investeringer i for eksempel innovativ, grøn infrastruktur som vind- og solenergi for at være helt centrale, hvis det skal være realistisk at indfri målsætningerne på vegne af klimaet:
”Klimaudfordringerne er at betragte som denne generations månelanding. Om ikke endnu større. Det forpligter en samlet pensionsbranche til at gå forrest – også med investeringer uden for Danmark. Med afsæt i helt nye finansieringsmodeller er PensionDanmark allerede godt i gang. Blandt andet som aktiv investor i Klimafonden, SDG-fonden og New Market Fund, der gør det muligt at gennemføre investeringer i hele verden, som ellers ikke ville være realiserbare.”
PensionDanmark var en tidlig initiativtager til investering i vedvarende energi i den dan-ske pensionsbranche og har allerede foretaget grønne investeringer for 25 mia. kroner. Det bidrager i dag til at reducere CO2-udledningen med 3,4 mio. tons om året, og tallene forventes at vokse hastigt i de kommende år.
Men branchens forpligtelse til at lægge yderligere 350 milliarder kroner oven i de 126 milliarder, som de danske pensionsselskaber allerede nu investerer i grøn omstilling, skal ikke alene være en afgørende håndsrækning til at løse klima-udfordringerne, hvis du spørger Torben Möger Pedersen:
”Det skal ikke betragtes som en byrde. Udfordringen rummer meget store eksport- og forretningsmuligheder for Danmark, som samtidig kan generere gode afkast til dansker-nes pensionsopsparinger. Hvis vi kan bidrage til, at mange andre lande opdager den gode forretning i grøn omstilling, kan det åbne op for en helt anden skala af private investeringer i grøn omstilling,” siger Torben Möger Pedersen.
PensionDanmark og den resterende danske pensionsbranche har i aftalen også forpligtet sig til løbende at rapportere om udviklingen i omfanget af de grønne investeringer, så omverdenen også har indblik i, at målsætningerne bliver fulgt op af konkrete handlinger.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.
Billeder



Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 738.000 medlemmer beskæftiget i 24.800 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,2 mia. kr. i 2018. Balancen er på 257 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark vil skabe nyt blandet bykvarter på Nørrebro4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark melder sig nu ind i udviklingen af Vingelodden på Nørrebro efter købet af en større grund fra Vision Ejendomme. Ambitionen er at opføre op mod 400 blandede boliger.
AKF og PensionDanmark vil skabe nyt hotelfælleshus i Nordhavn26.10.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
AKF og PensionDanmark vil udvikle og opføre et nyt hotel i Nordhavn med Bühlmann Hotels som operatør. Med et nytænkende koncept skal hotellet sikre attraktive rammer for de overnattende og invitere byen indenfor.
PensionDanmark tilfører 200 lejligheder til ny bydel i Glostrup20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark investerer i 200 nye lejeboliger i ny bydel Glostrup, hvor der de kommende år opføres tusindvis af boliger.
PensionDanmark og Lungeforeningen vil finde flere med uopdaget KOL21.9.2026 14:17:54 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den årlige Lungedag den 24. september sætter PensionDanmark og Lungeforeningen fokus på KOL og hjælper faglærte og ufaglærte med at få målt deres lungefunktion, så sygdommen kan opdages tidligere.
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
