Danmark kan tjene 34 milliarder på at åbne data

Selv om Danmark ifølge en FN-måling er verdensmester i offentlig digitalisering, så halter vi langt bagud, når det gælder om at åbne op for de store mængder af data, som myndighederne ligger inde med. Det gælder for eksempel data om trafik, energiforbrug, miljø og sundhed, som kan skabe værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder som råstof i udviklingen af applikationer, tjenester og services.

Danmark indtager således to bundplaceringer som nummer 26 og 30 ud af 32 lande på de seneste ranglister fra henholdsvis EU og OECD, når det kommer til åbne data. Dermed går staten potentielt glip af en værdistigning i BNP på op til 34 milliarder kroner årligt, fastslår Rigsrevisionen på baggrund af beregninger fra EU-Kommissionen. I en ny beretning anbefaler Rigsrevisionen derfor, at der indføres et ’open by default’-princip for statens data, skriver Prosabladet, som er medlemsblad for de it-professionelles fagforening PROSA.

”Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod. For eksempel at data ikke forventes at føre til merværdi, eller at data er klassificerede”, skriver Rigsrevisionen og henviser til, at 27 OECD-lande har opstillet krav om at følge ’open by default’-princippet – men ikke Danmark.

Potentialet er enormt

Og det er helt afgørende, at de offentlige myndigheder begynder at se værdien af de data, de indsamler. Det fastslår Christoffer Kjældgaard Giwercman, der er chef for dataservice og offentlige data hos Erhvervsstyrelsen, som sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har dannet Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med henblik på at sætte flere data fri.

”Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt. Potentialet er enormt, og jo flere offentlige myndigheder, der går med i projektet, jo større bliver værdien af de åbne data”, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman til Prosabladet.

Han peger særligt på trafik, klima, mobilitet og trængsel som områder, hvor der kan skabes nye løsninger ved hjælp af offentlige data. Det handler blandt andet om såkaldt mobilitet som en service, hvor data om tog, biler, busser og antal passagerer på forskellige tidspunkter af døgnet kan udnyttes til at planlægge, hvor og hvornår der eksempelvis skal være taxaer, bycykler eller samkørsel til rådighed.

”Data kan være med til at afhjælpe trængsel på vejene og planlægge den offentlige transport mere optimalt. På den måde kan de offentlige data for eksempel i høj grad være en forudsætning for at skabe nye, grønne og smarte løsninger”, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Døde datasæt

I sin nye beretning har Rigsrevisionen kortlagt, at der findes 921 åbne statslige datasæt, men de vises 88 forskellige steder, og mange af datasættene virker ikke eller bliver ikke opdateret. Rigsrevisionens stikprøve blandt de 50 senest oprettede datasæt i statens såkaldte Datakatalog, viser, at linket til 41 af de 50 datasæt ikke virker. For to af de 50 datasæt virker linket, men datasættet er forældet. For de resterende syv datasæt fører linket til et opdateret datasæt.

”Den manglende oversigt betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de data, som de ønsker at bruge. Dermed er der risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er blevet åbnet”, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i fagforeningen PROSA, ser også store muligheder i at udvikle brugen af de offentlige data, og han vurderer, at der vil komme øget politiske pres på de offentlige myndigheder for at sætte data fri.

”Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked, hvor data vil kunne bruges på nye spændende og innovative måder”, siger Ole Tange, der understreger, at enhver service eller software, der benytter offentlige data, bør bygge på privacy by design.