Danmarks Statistik

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Del

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Øst-europa på 50 pct. af potentialet.

Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014.

Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden

Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa.

 

De østeuropæiske lande er også konkurrenter

Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder.

Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP

I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014.

Du kan finde publikationen her www.dst.dk/publ/UdenrigsOko. For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller anu@dst.dk

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Ida og William er de mest populære navne til nyfødte6.7.2018 08:54pressemeddelelse

Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida. Det viser navnestatistikken fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. ”Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen,” siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken. For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen. ”Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt,” siger Dorthe Larsen. De nybagte forældre har dog lidt forskellige favoritter, alt efter i hvilken af Danmarks 11 landsdele de bor. Det gælder særligt de forældre, der skulle vælge pigenavne. ”På trods af Ida’s placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østj

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum