Danmark kan mere I: 5 indsatser for et stærkere erhvervsliv
10.9.2021 10:01:37 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse

Dansk økonomi er godt i gang med et opsving. Men selvom Danmark ser ind i lysere tider på bagkanten af corona, så er der fortsat udfordringer, som kalder på opmærksomhed. Den globale konkurrence bliver stadig skarpere, og virksomhederne skal øge produktiviteten, hvis de vil følge med. Derfor sætter regeringen med udspillet det lange lys på for at sikre den fremtidige vækst og konkurrenceevne.
Danmark kan mere I indeholder 5 erhvervsindsatser, som skal styrke og understøtte dansk erhvervsliv. Så endnu flere virksomheder satser på forskning, investerer i ny teknologi, vokser sig store og kommer ombord på den grønne omstilling.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Fundamentet for den unikke danske samfundsmodel er, at det offentlige skaber rammerne, så danske virksomheder kan investere, vokse og udfolde sig. Det samspil bliver endnu vigtigere i fremtiden, hvis Danmark fortsat skal stå godt i den internationale konkurrence. Et samspil som vi kan få endnu mere ud af end i dag. Med Danmark kan mere Isætter regeringen derfor den danske samfundsmodel i spil til gavn for erhvervslivet. Vi moderniserer erhvervsstøtten og frigiver penge, sådan at vi kan investere endnu mere i forskning, udvikling og danske styrkepositioner. Vi sikrer adgang til finansiering, vejledning og sparring for virksomheder, så de får investeret, og dermed realiserer deres vækstpotentiale. På den måde kan vi sikre, at dansk erhvervsliv står stærkt i fremtiden. Jeg glæder mig til, i den kommende tid, at samarbejde med mine kolleger i Folketingets partier om en strukturel, erhvervspolitisk styrkelse af Danmark.”
Helt konkret vil regeringen gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det skal ske ved:
- At erhvervsstøtten skal have et eftersyn, så ordningerne står mål med erhvervslivets fremadrettede behov, og så vi bruger pengene på højt prioriterede områder.
- At det forhøjede fradrag til virksomhedernes udgifter til forskning gøres permanent, og at regeringen opretter et Partnerskab for Viden og Vækst, der skal knytte stærkere bånd mellem erhvervsliv og videninstitutioner og en stærkere innovationsindsats.
- At der skal sikres nemmere adgang til finansiering, vejledning og sparring for virksomhederne ved etablering af Danmarks Investeringsfond.
- At vi skal udnytte og udvikle lokale styrker gennem investering i udvikling af 8 lokale erhvervsfyrtårne.
- At samfundskontrakten styrkes gennem offentlige udbud, så det gøres mere attraktivt for danske virksomheder at udnytte de forretningsmuligheder, som offentlige udbud skaber, og indføre lovkrav om at anvende lærlingeklausuler i alle relevante udbudte offentlige kontrakter.
Kontakter
Erhvervsministeriet pressetelefon 91 33 70 07
Billeder

Vedhæftede filer
- Faktaark - Styrket forskning og innovation.pdf
- Faktaark om Danmarks Investeringsfond.pdf
- Faktaark - Nemmere at drive virksomhed.pdf
- Faktaark - Lokale erhvervsfyrtårne skal fremtidssikre danske styrkepositioner.pdf
- Faktaark - Styrket samfundskontrakt gennem offentlige udbud inkl. oversigt over initiativer.pdf
- Faktaark - Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte.pdf
- Faktaark - Økonomioversigt for Stærke og innovative virksomheder.pdf
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
