Danmark investerer 547 mio. kroner i uddannelse af især udsatte piger
Med en bevilling på 100 mio. kr. giver Danmark i 2018 ekstra støtte til fonden Education Cannot Wait, der med fokus på især piger investerer i uddannelsesindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande. Derudover afsættes 447 mio. kr til uddannelse i 2019. Live fra scenen under Global Citizen Festival i Central Park, New York annoncerede minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs Danmarks bidrag for et publikum på 65.000.
Danmark har været en af Education Cannot Waits største donorer siden grundlæggelsen i 2016, der med sit arbejde i kriser er med til at give børn og unge en bedre fremtid. En position, der bliver slået fast med de ekstra 100 millioner til fonden og gør Danmark til top 1 donor.
”Når forældre i flygtningelejre bliver spurgt, hvad de ønsker sig mest for deres børn, svarer de stort set altid en uddannelse. De ved, at uddannelse er helt afgørende for, at deres piger og unge kvinder får en reel mulighed for en fremtid”, siger Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde.
Kvinders uddannelse er en af verdens bedste investeringer
Danmark har valgt at give en ekstra bevilling til uddannelse af piger og kvinder i skrøbelige og konfliktramte lande, fordi al forskning og erfaring viser, at det skaber markante resultater, herunder færre konflikter, mindre religiøs radikalisering, større vækst i BNP, bedre sundhed og mere ligestilling.
Ifølge udviklingsministeren passer Education Cannot Wait godt til regeringens prioritering af kriser og uddannelse til de allermest udsatte grupper, herunder i særlig grad piger.
”Education Cannot Wait har et specifikt mandat om at nå ud til de allermest udsatte, og uden deres indsats er der stor risiko for, at de børn og unge slet ikke vil gå i skole eller modtage nogen form for undervisning. Det gælder især pigerne, der i kriser langt oftere end drenge går glip af uddannelse”, siger Ulla Tørnæs.
Flere flygtninge skaber stort behov for uddannelseshjælp Desværre går udviklingen den gale vej, og i 2017 kom der ifølge UNHCR 500.000 flere flygtningebørn end året før, så det samlede tal er nu 4 millioner. Hertil kommer, at ca. 75 millioner børn og unge enten slet ingen undervisning får eller er i risiko for at miste deres skolegang.
”Den negative udvikling vi har set sidste år understreger behovet for yderligere støtte. Jeg er stolt over, at Danmark går forrest og ikke alene giver et ekstra stort bidrag i år, men at regeringen også næste år for første gang vil sætte Education Cannot Wait på Finansloven. Dermed sikrer vi arbejdsro for Education Cannot Wait, så de kan fokusere på at nå ud til endnu flere og skabe resultater, der giver de her børn og unge et reelt håb om en fremtid”.
Om Education Cannot Wait
Education Cannot Wait blev etableret i 2016 efter anbefaling fra Education Commission, der med den tidligere britiske premierminister, Gordon Brown, i spidsen foreslog en række nye initiativer med for at indfri Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle. Education Cannot Wait har indtil videre støttet en række uddannelsesindsatser i verdens brændpunkter, herunder i Syrien og har senest iværksat flerårige programmer i Afghanistan, Uganda og Bangladesh. Det har ført til, at ca. 650.000 af de mest udsatte børn har fået adgang til en uddannelse. Danmark er pt. top 1 donor: 100 mio kr ekstra i 2018 og 50 mio kr. afsat i 2019*.
Education Cannot Wait har siden 2016 sikret, at:
- 650,274 børn og unge er kommet i skole.
- 1,138 klasselokaler er blevet bygget.
- 75,000 børn har modtaget psykosocial støtte.
- 4,708 nye lærere, hvoraf 61,2 % er kvinder, er uddannet.
Om de 447 mio kr. på finanslovsforslaget 2019*:
Global Partnership for Education, der har fokus på udviklingslande generelt, er også aktiv i kriseramte områder: 300 mio. kr. årligt (Danmark er femtestørste donor).
UNICEF: Af udviklingsmidler modtager UNICEF årligt 22 mio. kr. øremærket til uddannelse til Irak og Niger.
Pulje til nye multilaterale initiativer på FFL 2019 på 75 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.
*De 447 mio. kr vil afhænge af parlamentarisk godkendelse.
Kontakter
Marie Dørup OlesenPresserådgiver
Tlf:+4561979020mardor@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.9.2025 11:47:14 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 18. september 2025 kl. 09.00
København er vært for to europæiske topmøder om forsvar og sikkerhed den 1. og 2. oktober – sådan påvirker det trafikken i byen16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. og 2. oktober er Danmark vært for to vigtige europæiske topmøder i København med stats- og regeringschefer fra hele Europa. Selvom det prioriteres at minimere generne for borgere og trafikanter i København vil der være markante trafikomlægninger i store dele af byen, som særligt vil påvirke trafikanter i Indre by, på Amager og omkring Københavns lufthavn.
Udenrigsministeren har i dag besøgt Ukraine12.9.2025 20:49:28 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen været i Kyiv. Han mødtes blandt andet med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy, udenrigsminister Andrij Sybiha og genopbygningsminister Dmytro Kuleba, samt repræsentanter fra dansk og ukrainsk forsvarsindustri. Udenrigsministeren lancerede desuden det største danske landeprogram nogensinde.
Udenrigsministeren besøger i dag Ukraine12.9.2025 13:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Ukraine. Han skal blandt andet mødes med ukrainske ledere og lancere det største danske landeprogram nogensinde.
I juli 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til juni. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 8,1 pct.8.9.2025 13:25:12 CEST | Pressemeddelelse
I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 3,3 pct. i juli i forhold til juni i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg med 2,2 pct. og tjenesteeksporten steg med 4,9 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum