Danmark indgår nye partnerskabsaftaler med FN-organisationer
22.9.2022 22:32:39 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen underskrev i dag nye aftaler med FN-organisationerne UNDP, UNFPA, UNICEF og UN Women. Organisationerne er blandt Danmarks tætteste udviklingspartnere. De nye partnerskabsaftaler rummer sammenlagt dansk støtte til de fire FN-organisationer på i alt 1,09 mia. kr. årligt i perioden 2023-2025. De fire organisationer er samlet tilstede i 190 lande.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”De fire FN-organisationer, som vi i dag indgår nye partnerskaber med, er helt centrale for at skabe bedre levevilkår for de mest sårbare og bidrage til en mere tryg verden. Med vores nye støtte til disse organisationer tager vi dermed endnu et skridt i at føre vores udviklingspolitiske strategi ud i livet ved at skubbe på for en bæredygtig udvikling i de lande, hvor udfordringerne og behovene er allerstørst. Samtidig sætter vi et klart dansk aftryk på FN-organisationernes arbejde med et stærkt fokus på klima og på ligestilling.”
Baggrund:
UNDP (FN’s Udviklingsprogram) har historisk set været Danmarks største FN-partner og vil i perioden 2023-2025 årligt modtage 370 mio.kr. i bistand. Den danske støtte går til god regeringsførelse, herunder antikorruption, menneskerettigheder og en integreret udviklingstilgang til bekæmpelse af fattigdom. Også bl.a. klima og adgang til ren energi samt kriseforebyggelse indgår i støtten.
UNFPA (FN’s Befolkningsfond) vil i perioden 2023-2025 årligt modtage 396 mio. kr. i bistand. Den danske støtte vil bidrage til at fremme retten til at bestemme over egen krop, bl.a. ved at give adgang til og viden om prævention, bekæmpe børneægteskaber og andre former for seksuel- og kønsbaseret vold også i humanitære krisesituationer.
UNICEF (FN’s Børnefond) vil i perioden 2023-2025 årligt modtage 250 mio. kr. i udviklingsstøtte. Den danske støtte vil være fokuseret på at hjælpe verdens børn inden for sundhed, uddannelse og beskyttelse, herunder i humanitære kriser.
UN Women (FN's organisation for ligestilling og forbedring af kvinders rettigheder) vil i perioden 2023-2025 årligt modtage 75 mio. kr. i bistand. Den danske støtte vil have fokus på at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders lederskab og deltagelse i freds- og sikkerhedsarbejde samt at styrke hele FN’s arbejde med ligestilling.
For yderligere information:
Udenrigsministeriets pressevagt +45 61 97 92 47 (ikke sms)
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
