Danmark henter første medalje ved ungdoms-OL
8.10.2018 07:18:22 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Efter 500 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb kunne den 17-årige triatlet Sif Bendix Madsen løbe over målstregen som nummer to i tiden 58.56 ved ungdoms-OL i Buenos Aires.
Sif Bendix Madsen var oppe af vandet som nummer tre og efter et hurtigt skift til cyklen, trak den unge danske triatlet fra feltet sammen med konkurrenten fra Schweiz Anja Weber. Til sidst måtte begge piger dog se sig slået af sydafrikaneren Amber Schlebusch. På ungdoms-OL’s første dag blev det således til en flot sølvmedalje for Sif Bendix Madsen, som tydeligvis var glad for resultatet.
”Jeg er bare mega glad og virkelig stolt over min præstation. Det gik super godt ude på ruten – faktisk meget bedre end jeg havde turde forvente. Weber og jeg lå og pressede hinanden rigtig godt ude på ruten. Det var selvfølgelig ærgerligt, at jeg blev slået til sidst, men jeg er stadig rigtig stolt over min præstation og for min sølvmedalje.”
”Nu har jeg været i OL-byen et par dage, så det var rigtig fedt endelig at komme i konkurrence. Det er et race, jeg har set rigtig meget frem til, og så er det selvfølgelig bare endnu federe, at det ender med medalje. Nu glæder jeg mig til de næste dage hernede og til at race igen” siger Sif Bendix Madsen.
Sif Bendix Madsen har stadig et løb foran sig den 11. oktober, hvor hun skal køre relay med den næsthurtigste pige og de to hurtigste drenge i Europa. De skal hver gennemføre 200 meter svømning, 5 km cykling og 2,5 km løb.
De danske atleter ved ungdoms-OL er:
Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, atletik (200 m.)
Alexander Young, cykling
Jacob Hindsgaul Madsen, cykling
Sofie Heby Pedersen, cykling
Mie Saabye Madsen, cykling
Jonas Winterberg-Poulsen, fægtning
Anne Wennerwald Normann, golf
Nicolai Højgaard, golf
Laura Lyck Artmann Larsen, karate
Thomas Kjelgaard Lolholm Jensen, roning
Stephanie Laura Scurrah Grundsø, skydning (riffel)
Sif Nikoline Bendix Madsen, triatlon
Ungdoms-OL
Ungdoms-OL minder på mange måder om ’de voksnes OL’. Det er en multisportsevent, der foregår over 12 dage med 32 idrætsgrene og 36 discipliner på programmet og med deltagelse af 3.998 atleter fra hele verden.
Når legene åbnes den 6. oktober, så tændes den olympiske ild, som brænder frem til afslutningsceremonien den 18. oktober.
I 2014 vandt Danmark fem medaljer ved ungdoms-OL i Nanjing, mens det blev til tre medaljer ved det første ungdoms-OL i historien i Singapore i 2010.
Yderligere kommentarer:
Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission for det danske hold i Buenos Aires, mio@dif.dk, mobil: 51559334.
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
