Tænketanken CONCITO

Danmark har valgt den rette grønne vej med en klima-afgift på industrien

Del
Det er historisk, at et bredt politisk flertal i dag er blevet enige om en CO2-afgift for dansk industri. En afgift, der sørger for, at forureneren betaler og bidrager til den grønne omstilling.

Fra 2025 vil prisen for udledningen af drivhusgasser for dansk industri komme til at stige. En nødvendig aftale, der kan bidrage til at reducere industriens samlede udledninger med næsten 60% fra i dag frem til 2030.

Det har været en unødig lang proces frem til i dag, fra man i 2020 nedsatte en ekspertgruppe, der skulle se på muligheden for en CO2-afgift. Men fra politisk side har man fastholdt fokus og i sidste ende valgt det værktøj, der gør det billigst at indfri den grønne omstilling, nemlig i form af en afgift.

Vi har talt for vigtigheden af at fastholde afgiften som nøgleværktøj til den grønne omstilling. Det har man heldigvis politisk haft modet til at gøre” udtaler seniorøkonom fra CONCITO Torsten Hasforth.

En grøn afgift er ambitiøs – men det er satserne ikke

En afgift er den sikreste og mest effektive måde at indfri de klimamål, som vi skal nå. Derfor er denne aftale også ambitiøs. Men de satser, som man har landet på, er resultatet af et kompromis. Derfor kan vi konstatere, at afgifterne indfases for lavt og for langsomt, så man i 2026, står med en omstilling, der ikke er kommet i gang og som ikke kan nås frem til 2030.

Industrien har fået sine rammer, så nu er vi i gang” siger Torsten Hasforth, men fortsætter ”De lave afgiftssatser gør, at det er ekstremt vigtigt, i de kommende år, at vurdere om denne aftale også leverer, altså om den får virksomhederne til at omstille sig. Det er vigtigt at have øje på de investeringer, der kræves for at nå til en grøn industri i 2030.”

Det er ikke en mulighed, at dansk industri ikke har omstillet til grøn energi i 2030. Det budskab står dansk industri forhåbentlig også tilbage med, når vi har så bred en aftale. Men derfor er de næste par år vigtige, hvor industrien skal lægge de nødvendige grønne investeringsspor. Investeringer, hvis effekt ikke kan nås på et par år, men som vil tage mange år at modnes. Det skal derfor følges tæt, i de kommende år, om den grønne skattereform leverer.

For yderligere information kontakt:

Torsten Hasforth, seniorøkonom, th@concito.dk, 4268 8124

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder "jeg sætter i bevægelse" på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer.

Kontakter

Billeder

Information om Tænketanken CONCITO

Tænketanken CONCITO
Tænketanken CONCITO
Læderstræde 20
1201 København K

https://concito.dk/

Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Presset på klima og natur kræver et opgør med at beslutte nye veje og broer i blinde13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for længe har politikerne på Christiansborg drevet landets milliarddyre trafikpolitik uden dybere viden om, hvordan behov udvikler sig og uden en langsigtet politisk holdning til, hvordan de kan imødekommes. I en tid hvor klima, natur og ressourcer er under hårdt pres anbefaler CONCITO et reelt paradigmeskifte, så planlægningen af Danmarks mobilitet i højere grad sker ud fra klare, politiske målsætninger, så vi undgår unødvendige anlæg af veje, baner og broer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye