Danmark har fået apotek nr. 500
Det er gået stærkt, siden en ny lov for fem år siden tilskyndede til etablering af flere apoteker i Danmark. Antallet er steget med 60 pct., og i morgen den 2. juni 2020 rundes endnu en milepæl: Apotek nr. 500 åbner. Det sker i Guldborgsundcentret i Nykøbing Falster, hvor Guldborgsund Svane Apotek er klar til at tage imod kunder.
At få flere apoteker og dermed give danskerne lettere adgang til medicin var et af målene med at ændre lovgivningen i 2015. Den tillod hver enkelt apoteker at etablere op til otte apoteksenheder.
Størstedelen af de 188 nye apoteker er åbnet i de større byer, hvor der er flest kunder og bedst økonomisk grundlag for at drive apotek. Men også en række mindre byer rundt om i landet har de seneste fem år fået glæde af et lokalt apotek.
Udviklingen i antallet af apoteker har været mest markant i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 70 pct. Dernæst kommer hovedstadsområdet med en stigning på 67 pct.
Der er ikke alene kommet flere apoteker. De holder også længere åbent. I 2015 havde 88 apoteker en ugentlig åbningstid på mere end 47 timer, og det tal er nu steget til 157 apoteker. Danskerne har desuden fået bedre muligheder for at købe medicin i weekenden, hvor knap 100 apoteker har søndagsåbent.
Samtidig er den tid, man skal vente for at blive ekspederet på apoteket, faldet markant. I 2009 måtte man i gennemsnit vente 5 minutter, når man skulle hente sin medicin. Nu venter man under 2½ minut.
”Apotekerne har på alle måder opfyldt politikernes ønske om større tilgængelighed og mere konkurrence apotekerne imellem. Det har givet danskerne meget lettere adgang til medicin. Aktivitetsudvidelsen er vel at mærke sket, uden det er gået ud over det sundhedsfaglige niveau. Apotekernes kunder bliver fortsat ekspederet af veluddannede lægemiddelspecialister, der giver en højtkvalificeret rådgivning,” siger Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening.
Læs analysen af apotekssektorens udvikling her: https://www.apotekerforeningen.dk/-/media/apotekerforeningen/analysertilgaengelighed/nyhedsbrevsanalyse---oget-tilgaengelighed-med-apotek-nummer-500.pdf
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Undgå ulighed i sundhed: Sæt medicinen på en abonnementsordning19.3.2024 01:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er helt urimeligt, hvis man som patient må droppe sin livsnødvendige medicin, fordi man ikke har råd. Apotekerne foreslår en abonnementsordning i medicintilskudssystemet, så man kan vælge at fordele udgiften jævnt over året og undgå de store spring i egenbetalingen.
Apoteker advarer mod ulovligt salg af Wegovy11.3.2024 11:29:06 CET | Pressemeddelelse
Man bør holde sig langt væk fra receptpligtig medicin, der ulovligt bliver solgt uden om apoteket. Man aner ikke, om det virker, og i givet fald hvordan.
Apoteket er blevet borgernes foretrukne vaccinationssted15.1.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udløber tilbuddet om gratis vaccination mod influenza og covid-19. Apotekerne har på 3,5 måned givet 1.055.000 vaccinationer svarende til næsten halvdelen af alle vaccinationer i risikogrupperne.
Husk at forny recepten inden juledagene20.12.2023 10:25:09 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner landet over skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle dage mellem jul og nytår. Apotekerne opfordrer til, at man tjekker sine recepter inden jul – og hvis man glemmer det, og recepten er udløbet, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Apotekerne har rundet 1 mio. vaccinationer6.12.2023 12:16:17 CET | Pressemeddelelse
Landets apoteker har indtil nu givet 1 mio. gratis vaccinationer mod influenza og covid-19 til personer i risikogrupper, og 75 pct. af alle over 65 år er vaccineret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum