Erhvervsministeriet

Danmark har et godt digitalt udgangspunkt, men der er plads til forbedringer

Del
Danmark er stadig blandt de digitale frontløbere, og vi har et stærkt digitalt udgangspunkt og gode forudsætninger for at klare os i den digitale verden som borgere og som virksomheder. De danske virksomheder er generelt gode til at bruge digitale teknologier, men der er også områder, hvor der er potentiale for mere – særligt når det kommer til at bruge avancerede digitale teknologier såsom kunstig intelligens. Det viser Erhvervsministeriets seneste Redegørelse om Danmarks digitale vækst.

I Erhvervsministeriets redegørelse om Danmarks digitale vækst 2021 gøres der status over danske virksomheders digitale niveau. Årets redegørelse viser, at selvom Danmark er langt fremme på det digitale område, så er der plads til forbedringer bl.a. når det gælder virksomhedernes anvendelse af de mere avancerede teknologier som fx kunstig intelligens og brug af sensorer i form af ”Internet of Things” (IoT).

Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark sakker bagefter, når det kommer til virksomhedernes adgang til avancerede digitale kompetencer. Samtidig har vi de seneste år set at succesfulde danske tech-start ups sælges eller flytter til udlandet før de når at vokse sig store i Danmark. Blandt andet på den baggrund har regeringen etableret et digitaliseringspartnerskab, som skal sikre et bredt inddragende arbejde på tværs af samfundssektorer og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Partnerskabet skal komme med input til, hvor der bedst kan sættes ind for at gennemføre den digitale omstilling.

Derudover har COVID-19-krisen også sat skub i den digitale omstilling i virksomhederne bl.a. fordi mere end én million danskere på et tidspunkt i 2020 har arbejdet hjemme. Flere små virksomheder har også taget e-handel til sig i 2020 sammenlignet med årene før.

Redegørelsen viser også, at der er et digitalt gab mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) op til de større virksomheder – særligt når det kommer til brugen af de mere avancerede teknologier. Der er allerede flere initiativer i spil for at fremme SMV’ernes brug af avancerede teknologier, hvor SMV’erne f.eks kan søge om tilskud til deres digitale omstilling gennem tilskudsordningen SMV:Digital.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Der er rigtig mange danske virksomheder, som er helt i front på den digitale bane. Det er positivt, for det bidrager til virksomhedernes innovation, produktivitet og konkurrenceevne. Men vi ser desværre også, at mange SMV’er halter bagefter, når det kommer til at tage teknologien i brug. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte ny teknologi, data og digitale løsninger, for det gavner virksomheder og medarbejdere og skaber vækst.  Det er vigtigt, at vi får alle ombord på det digitale tog inden det forlader perronen, så vi får udnyttet danske virksomheders potentiale til fulde.”

Kontakter

Tina Buhl Pretzmann, presserådgiver Erhvervsministeriet, tlf.: 91 33 70 17

Vedhæftede filer

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Nyt organ skal sikre hurtigere adgang til fremtidens behandling for danske patienter6.4.2024 10:34:17 CEST | Pressemeddelelse

Virksomheden TÜV SÜD Denmark MHS skal være såkaldt bemyndiget organ for certificering af medicinsk udstyr i Danmark. Det har Lægemiddelstyrelsen og EU-Kommissionen netop besluttet efter et udbud fra Erhvervsministeriet. Organet kan nu begynde arbejdet, så innovativt medicinsk udstyr hurtigst muligt kan komme på markedet til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og life science-industrien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye