Danmark går ind i den europæiske brintalliance
16.9.2020 12:38:04 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Power to X-teknologier (PtX) og brint, der er fremstillet på grøn energi – såkaldt vedvarende brint’, er vigtige veje til at indfri de danske og europæiske klimaambitioner i sektorer, der er svære at elektrificere, fx tung industri og transport.
Regeringen meget optaget af udviklingen og brugen af nye grønne teknologier, og derfor bliver Danmark en del af EU’s Brintalliance. Her vil regeringen arbejde for at fremme danske virksomheders styrkeposition og eksportmuligheder inden for brint baseret på vedvarende energi.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Danske virksomheder er rigtig gode til grøn teknologi og produktion af brint baseret på grøn energi er en dansk styrkeposition. Det er den slags teknologi vi skal have mere af for at nå vores klimamål. Samtidig skal vi hjælpe de danske virksomheder med de bedste muligheder og rammevilkår, så det bliver de danske grønne løsninger, der sælges ude i verden. Det vil regeringen arbejde for i EU, for det er især vigtigt, at det europæiske samarbejde retter sig mod danske interesser og styrker inden for vedvarende brint.”
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen:
”Grøn brint kan blive en vigtig del af løsningen på klimakrisen – ikke kun herhjemme men også i EU og globalt. Derfor har regeringen stort fokus på Power-to-X og udviklingen af vedvarende brintteknologi nationalt med en helt ny strategi, men vi skal have EU og resten af verden med i udviklingen af potentialet. Set i det lys giver det rigtig god mening, at vi nu sammen med en række andre EU-lande og centrale aktører indgår i en fælles brintalliance, som kan styrke den danske position og udbrede vores og andres erfaringer til fælles nytte”.
Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
"I Danmark er der en lang forskningsmæssig tradition inden for især brint og elektrolyse med stærke forskningsmiljøer på flere universiteter. Jeg ser et stort potentiale i at få de gode forskningsbaserede løsninger tænkt med ind i udviklingen af et grønt europæisk marked for brint baseret på vedvarende energi."
Nyt tværgående partnerskab om udviklingen af PtX i Danmark
Dansk deltagelse i EU’s nye brintalliance sker på samme dag, som regeringen afholder møde i Grønt Erhvervsforum og inviterer til et nyt partnerskab om udviklingen af en ny dansk PtX-strategi. Strategien, som er et initiativ fra den indgåede klimaaftale for energi og industri, skal bl.a. afdække behov, efterspørgsel og aftagermuligheder efter PtX-teknologier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil drive partnerskabet i samarbejde med Erhvervsministeriet samt interesserede repræsentanter fra Grønt Erhvervsforum og konkrete, centrale virksomheder på tværs af sektorer i arbejdet. Partnerskabet om udviklingen af en strategi for PtX og CCUS mv. forventes igangsat ved en workshop i oktober 2020.
Det kommende arbejde i brintalliancen
Virksomheder og forskningsinstitutioner med interesser inden for brint kan søge om medlemskab her
Kontakter
Jesper IngemannPresserådgiver
Tlf:+4591399414jesing@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Knap 200 mio. kr. skal booste SMV’ers vækst og konkurrencekraft13.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pengene skal styrke virksomhedernes adgang til testfaciliteter inden for biosolutions, bringe velfærdsteknologi ud til flere kunder, forbinde iværksættere og investorer samt gøre det lettere at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Presseinvitation: Danmark gearer op i AI-kapløbet med treciftet millioninvestering i Gefion9.11.2026 12:21:08 CET | Presseinvitation
Kunstig intelligens øger behovet for sikker, avanceret regnekraft med dansk og europæisk forankring. Med DCAI og AI-supercomputeren Gefion har Danmark allerede en stærk AI-kapacitet, men efterspørgslen vokser hurtigt. Derfor investeres nu et trecifret millionbeløb i DCAI og Gefion for at styrke dansk AI-kapacitet og digital suverænitet. Erhvervsministeriet, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, DCAI, Novo Nordisk Fonden og EIFO inviterer derfor til pressemøde om investeringen og det næste kapitel i udvikling af Danmarks AI-platform. Til stede vil være erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard, forsknings- uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund, adm. direktør i DCAI Martin Svensson, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard samt adm. direktør i EIFO Peder Lundquist. Tid: Tirsdag d. 10. november kl. 7.45 Sted: Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Pressen er velkommen fra 7.30. Tilmelding er nødvendig og skal
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Kina4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter to dage i Indien rejser erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard videre til Kina. Rejsen har fokus på at styrke dialogen mellem Danmark og Kina om grøn omstilling, elektrificering og fremtidens teknologier.
Knap 200 mio. kr. skal sikre en mere plante-rig fødevaresektor3.11.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
38 projekter får støtte til at sætte skub på udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, styrke produktionen af dansk frugt og grønt og skabe nye eksportmuligheder for danske fødevarevirksomheder.
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Indien1.11.2026 09:00:45 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren vil på rejsen have fokus på at styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien om vedvarende energi, fremtidens teknologier og grøn søfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
