Danmark forhøjer bidrag til FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge
5.3.2020 12:50:26 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen forhøjer bidraget fra 70 til 105 mio. kr.
”Med den forhøjede støtte ønsker vi at sikre et markant løft i nærområderne. Det er ved at hjælpe lokalt, at Danmark kan hjælpe flest. UNRWA bidrager til, at palæstinenserne kan leve et værdigt liv og få et håb om en fremtid, så de ikke føler sig nødtvunget til at migrere irregulært,” siger Rasmus Prehn.
Dermed skal forhøjelsen ses som en del af regeringens ambition om et mere retfærdigt og humant asylsystem.
Annonceringen falder sammen med, at Rasmus Prehn i dag har besøgt en skole i Ramallah på Vestbredden, som drives af UNRWA.
”De børn, som jeg har mødt i dag, lever midt i den konflikt, som har martret deres land i mange, mange år. De har fortjent at få de bedst mulige betingelser for at gå i skole, få uddannelse og skabe sig et værdigt liv. Det hjælper UNRWA med – og det vil den danske regering gerne støtte op omkring,” siger Rasmus Prehn.
FN’s palæstinaflygtningeprogram, UNRWA, blev oprettet af FN’s Generalforsamling i 1949 for at yde beskyttelse og bistand til palæstinensiske flygtninge. UNRWA leverer basale serviceydelser samt beskyttelse til de ca. 5,6 millioner palæstinensiske flygtninge (svarende til ca. 20 pct. af verdens flygtninge). Herunder grunduddannelse til 533.000 flygtningebørn (heraf halvdelen piger), basale sundhedsydelser til mere end 3 mio. flygtninge og beskyttelse i sager om blandt andet børns forhold og kønsbaseret vold. I Gaza, hvor 1,4 mio. ud af 2 mio. er flygtninge, leverer UNRWA endvidere fødevarehjælp til ca. 1 mio. palæstinensere.
Kontakter
Maria WesthPresserådgiver
Tlf:+45 50778664mawest@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
