Danmark får grøn rolle i Indiens G20-formandsskab
11.2.2023 11:23:08 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik besøger i disse dage Indien, hvor han har mødtes med Indiens premierminister Narendra Modi, klimaminister Bhupender Yadav samt chef-koordinator for Indiens G20 formandskab Harsh Vardahan Shringla.
Dan Jørgensen siger:
”Jeg er stolt af, at Danmark er blevet bedt om at bidrage i denne vigtige proces. Det er noget, vi har arbejdet på længe, og det er en chance for at ’bokse over vores vægtklasse’. Vi er et lille land, men vores løsninger og erfaringer inden for den grønne omstilling kan heldigvis gøre en forskel også for langt større lande”.
Danmark og Indien har allerede et tæt samarbejde på klima- og miljøområdet, hvor der særligt efterspørges konkrete grønne løsninger til den ambitiøse indiske målsætninger om at levere 500 GW vedvarende energi inden 2030. Og invitationen er et udtryk for en yderligere styrkelse af det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien, som blev lanceret af premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen i 2020.
Konkret er Danmark inviteret til på embedsmandsniveau at deltage i G20-arbejdsgruppen for klima og miljø, ligesom minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen forventes at skulle deltage i et forberedende ministermøde i juli måned. Arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger, som skal diskuteres på G-20 mødet og forhåbentlig afspejles i topmødets slutdokument.
”Denne nye opgave for Danmark tager vi imod med kyshånd. Vi har allerede et stærkt samarbejde med Indien om både vand, cirkulær økonomi, energieffektivitet og vedvarende energi. Dette er muligheden for påvirke flere af de helt store aktører i international klimapolitik. Samlet set står G20 landene for ca. 80% af verdens drivhusgasudledninger,” siger Dan Jørgensen.
Baggrund:
G20-arbejdsgruppen for klima og miljø forventes under det indiske formandskab arbejde i en række spor. Det gælder
- Genopretning af land og skove, hvor det bl.a. handler om at se på, hvordan vi kan forbedre biodiversiten.
- Et andet spor er om den cirkulære økonomi, hvor arbejdsgruppen ser på, hvordan vi skaber et forbrug og en produktion, som er mere bærdygtig.
- Der er også et arbejdsspor om den blå økonomi, hvordan vi fjerner plastik fra havene, skaber et bedre og renere kystmiljø og bliver bedre til at bruge havet som en ressource, eksempelvis med havvind. Andre spor vil komme til f.eks. inden for vandområdet.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
Nøgleord
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
