Danmark får endnu en verdensrekord – vi bruger flest penge på økologi
17.2.2021 11:00:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Danskerne bruger i gennemsnit 2.580 kr. på økologi om året og kan dermed smykke sig med et dobbelt verdensmesterskab i økologi. For også når det kommer til den økologiske markedsandel, ligger vi helt i top med 12,1 pct. Det viser den årsrapport, som det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation IFOAM offentliggør i dag i forbindelse med åbningen af verdens førende økologiske fødevaremesse BioFach.
”En del af forklaringen på vores verdensmesterskab er, at økologiske fødevarer har en fremtrædende plads i de supermarkeder, hvor danskerne gør deres daglige indkøb. I mange andre lande skal kunderne i specialbutikker for at købe økologi,” forklarer Pernille Bundgård, som er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
”Men en anden del af forklaringen er, at forbrugerne i stigende grad efterspørger fødevarer, der leverer på bæredygtighed.”
Rapporten fra FiBL peger da også på, at økologiske fødevarer har et endnu større potentiale i fremtiden. Ikke mindst fordi forbrugerne har øget fokus sundhed, miljø og klima – hvilket er blevet forstærket under Covid-19 pandemien. Rapporten forklarer, at mange europæiske lande har oplevet store stigninger i salget af økologiske fødevarer under nedlukningerne, og at forbrugeren har flere penge til at forkæle sig selv med økologi i en tid, hvor det ikke er muligt at rejse, gå på restaurant og til kulturelle begivenheder. De endelige tal fra 2020 er dog ikke opgjort i den nuværende rapport.
”Vi ser de samme tendenser i Danmark, hvor salget af økologi er steget markant under corona. At udviklingen er den samme i de lande, som danske virksomheder eksporterer til, giver virkelig gode muligheder både for dem, som allerede er på eksportmarkederne, men i særdeleshed for dem, der er på vej,” siger Pernille Bundgård.
Det internationale marked for økologi har aldrig været større. På verdensplan blev der i 2019 solgt økologiske varer til en værdi af 106 mia. euro, hvilket svarer til ca. 788 mia. danske kroner – en stigning på 3 pct. fra året før. De største markeder for økologiske fødevarer er USA (44,7 mia. euro), Tyskland (12 mia. euro) og Frankrig (11,3 mia. euro).
Rapporten blev offentliggjort på åbningsdagen for BioFach, som i år foregår digitalt fra den 17. til 19. februar 2021. I alt 20 danske virksomheder deltager med en fælles virtuel stand, som er skabt i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark. Standen kan besøges på www.denmarkespecial.com.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic and emerging trends 2021” udgives hvert år af Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) og IFOAM. Læs mere på www.fibl.org.
Kontakter
Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening
Tlf: 60 59 53 13 Mail: pbs@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Tlf: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
Aldrig har økologien stået stærkere2.6.2026 16:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store økologiske ambitioner. Det glæder Økologisk Landsforening, der gerne bidrager til at gøre indsatsen endnu mere ambitiøs, økologisk og konkret.
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
